Menu

Kom ud af pomFRITTEN

Børn i fuld fart på Kom ud af PomFRITTEN. Foto: fodboldbilleder.dk.


'Kom ud af PomFRITTEN – brug bolden’, er DBU's rekrutterings – og sundhedsaktivitet for 5-10-årige piger og drenge.
Børnene skal sammen med pædagoger i landets SFO'er og fritidshjem tilbydes en oplevelse af, at der er en sammenhæng mellem fodbold og bevægelse, sundhed og godt kammeratskab i danske fodboldklubber. Aktiviteten er bygget op omkring et samarbejde mellem Nykøbing FC, SFO/fritidshjem og eventuelt kommune.

På mission med Agent SuperSund

Som et omrejsende "Fodbold, lege - frugtland" ankommer "Kom ud af PomFRITTEN" til fodboldklubben og tager børnene med på en mission sammen med Agent SuperSund for at redde frugter og grøntsager fra udryddelse af den farlige Grev Mug.

DBU's to instruktører - alias Agent SuperSund og Grev Mug - samt 4-6 pædagoger fra de(n) deltagende SFO/fritidshjem og 6-8 hjælpere/trænere/forældre fra fodboldklubben sørger for, at børnene får nogle sjove timer med fodbold i trygge omgivelser. 

Agent SuperSund vil lede børnene igennem missionen, og Grev Mug vil drille dem lidt undervejs, men vil også under afviklingen hjælpe både klubbens hjælpere og de deltagende pædagoger gennem stationerne med gode råd og vejledning om, hvordan man kan forene fodbold og leg. 

Efter Kom ud af PomFRITTENs besøg, har fodboldklubben mulighed for at invitere de deltagende børn til træning i klubben via invitationspostkort, mens SFO/fritidshjem får en vejledning med hjem, som kan inspirere til det videre arbejde med fodbold, bevægelse og sundhed i institutionen. 

NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!