Menu

Indkvartering

image

Ankomst fredag den 18. maj 2018 i tidsrummet kl. 18-20 på CELF, hvor indkvartering og registrering foregår.

 

Adresserne er:  CELF, Merkurs Plads 1, 4800 Nykøbing F.

                            SOSU-skolen, Vestensborg Allé 78, 4800 Nykøbing F.

 

Depositum pr. klasselokale er 100 kr., som skal betales kontant ved ankomst. Beløbet refunderes, når klasselokalet afleveres og er godkendt af en leder søndag.

Tjek-ud på skolerne søndag den 20. maj 2018 skal ske senest kl. 9.30. Klasselokalerne skal ryddes op/fejes inden afgang. Al bagage skal forlade skolerne søndag sammen med spillere og medbringes til klubben.

Spillerne medbringer selv luftmadras og sovepose. Af pladshensyn er det ikke tilladt at medringe store/høje King Size eller andre store madrasser.

Der er desværre IKKE plads på skolerne til ekstra overnattende forældre fra U11 og opefter. Der kan camperes på anlægget i NFC Nord.

I kantinen på CELF vil der være mulighed for at købe slik og sodavand både fredag og lørdag aften fra kl. 19.00 til 21.30

Forplejning:

Morgenmad foregår på CELF. Frokost og aftensmad foregår i spiseteltet på anlægget i NORD. Der vil blive uddelt armbånd til alle, som har betalt for forplejning.

Der vil blive hængt en plan op for frokost og aftensmad. Vi vil gerne opfordre alle til at overholde spisetiderne – også selv om man gerne lige vil se nogle andre spille. Vi skal have rigtig mange igennem spiseteltet.

Ordensregler:

  •  Boldspil indendørs er ikke tilladt.
  •  Rygning på skolens matrikel er forbudt.
  •  Luk vinduer og døre når I forlader klasseværelserne. Skolen vil være aflåst under afvikling af stævnet.
  •  Går noget itu, så henvend jer straks til lederne på skolen. - Hærværk erstattes af skadevolder/klubben.
  •  Ryd op efter jer, fej og tøm skraldespandene i klasseværelserne.
  •  Der skal være ro i soveområderne senest kl. 22:30.
  •  Lokalerne forlades som I modtog dem, og ved afrejse "afleveres" lokalerne til lederne på skolen.
  •  Da vi har skolen til låns, vil vi anmode alle om at behandle den pænt, og rydde op efter sig selv - vi vil jo gerne kunne komme igen.
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!