Menu

2014

SFO stævner i samarbejde med DBU Lolland Falster

Med den baggrundsviden har DBU Lolland-Falster og Nykøbing FC indgået et samarbejde for at få flere piger og drenge til at spille fodbold. Derfor inviteres SFO piger og drenge i Guldborgsund kommune til en sjov og hyggelig fodboldeftermiddag i Nykøbing F. hallerne. På pigesiden er der også indgået et samarbejde med Væggerløse BK.

Torsdag 27.02.2014 drenge 2. - 3. kl.
Torsdag 13.03.2014 drenge 0. - 1. kl.
Torsdag 27.03.2014 piger 0. - 1. - 2. - 3. - 4. - 5. kl.

Der spilles på tværs af banerne i hallerne til bande mål. Der er 4 spillere på banen af gangen fra hvert hold, hvor der er fri udskiftning. Når et hold kommer bagud med 3 mål, må der sættes en ekstra spiller på banen. Kampene spilles i tidsrummet kl. 13.30 - 16.00 og alle hold spiller min. 3 kampe á 9 minutter.

Det er gratis for SFO´erne at deltage og stævnet bliver afholdt i tråd med DBU´s Holdninger og Handlinger, dvs. at der spilles uden resultatføring, uden dommer og med en 'Sensational 1' soft bold, som er en specielt designet bold, så børnene ikke så let slår sig på bolden.

SFO´erne danner selv hold hjemmefra, hvor alle hold har navne efter by, land, klub eller efter eget valg og det forventes at der deltager over 1000 piger og drenge.

For at kunne afvikle så store stævner med så mange piger og drenge skal der bruges en del frivillige og derfor har en del af Nykøbing FC Fodbold Fitness mænd sagt ja til at hjælpe med afviklingen alle 3 dage.

Mogens Mika, Formand for Børne- og ungdomsudvalget, DBU Lolland-Falster udtaler:
- Jeg håber at rigtig mange SFOér vil bakke op om dette arrangement i Nykøbing F. Hallerne. Der er ikke noget så sjovt og socialt som at komme ud lege med en bold og møde børn fra andre SFOér, samtidig giver det børnene en rigtig god gang motion. Glæd børnene med en fantastisk sjov og hyggelig dag.

René F. Sørensen, formand for Nykøbing FC udtaler:
- Da der desværre stadig er en del drenge og piger, der ikke dyrker nogen form for sport, er det meget glædeligt at dette samarbejde mellem DBU Lolland Falster og Nykøbing FC, er kommet op og stå. Det kan være at nogen af deltagerne får lyst til og spille fodbold i den by hvor de kommer fra, eller at de bliver motiveret til at dyrke en anden form for sport. Lige meget, så er det faktisk det samarbejdet går ud på. Nykøbing FC forventer sig meget af samarbejdet, og det betyder også at vi som klub vil gøre meget for at det bliver en succes slutter NFC's formand René Fjeldsøe Sørensen.

2014 SFO drenge stævneprogram 2-3 kl - klik her!

2014 SFO drenge stævnenavne 2-3 kl

2014 SFO drenge stævneplan 2-3 kl

NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!