Menu

SFO stævner

Nykøbing FC har de sidste 16 år afviklet SFO fodboldstævner, men ønsker gerne hvis der er andre klubber der vil være medarrangør.

Igen i år forventer vi at der er en fantastisk opbakning fra SFO´erne.

Holdene er fordelt i klasser. For drengene er det 0.kl.-1.kl.-2.kl.-3.kl. For pigerne er det 0.kl.-1.kl.-2kl.-3.kl.-4.kl.-5.kl. Pigerne i lidt ældre årgange, da piger ofte starter senere med at spille fodbold.

Det er gratis for SFO´erne at deltage og stævnet bliver afholdt i tråd med DBU´s Holdninger og Handlinger, dvs. at der spilles uden resultater, uden dommer og med en DIDDL 'Sensational 1' soft bold, som er en specielt designet bold, så børnene ikke så let slår sig på bolden.

Der spilles på tværs af banerne i hallerne til bande mål. Der er 4 spillere på banen af gangen fra hvert hold, hvor der er fri udskiftning. Når et hold kommer bagud med 3 mål, må der sættes en ekstra spiller på banen. Alle hold spiller min. 3 kampe

SFO´erne danner selv hold hjemmefra og Nykøbing FC opsætter turneringen, hvor alle hold har navne efter by, land, klub eller efter eget valg

Ved stævnet er der ikke nogen tabere, men kun vindere, da alle drenge og piger der ikke er medlem af Nykøbing FC, får tilbud om 30 dages gratis udendørs prøvetræning.

Trænings tider og kontaktperson kan ses her på hjemmesiden.

Stævnet kan således også betegnes, som et SUNDHEDS FREMME for børn i Guldborgsund kommune , da man ved at motion for børn netop i denne aldersgruppe er forebyggende for livsstil sygdomme.

NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!