Træneren er en af de vigtigste parametre når det kommer til at handle om udviklingen og fastholdelsen af børn og unge i vores fodboldklubber. DBU´s satsning med ”Træneren er nøglen” har for alvor slået sig fast, efter at DBU C-Træner uddannelserne fik et facelift i starten af 2018.

Vi ved at det bedste fodboldmiljø for børn og unge skabes af dygtige og engagerede trænere. Fodboldglæde og spillerudvikling SKAL gå hånd i hånd. På kurserne lærer trænerne blandt andet om egen adfærd, børnenes forudsætninger for læring, træningsøvelser og træningsformer og om hvordan man opsætter et godt fodboldmiljø til både træning og kamp.

DBU LF skriver under Nyheder, februar 2020: ”Fodboldklubberne på Lolland og Falster har i de seneste år opprioriteret og set vigtigheden i at klæde deres trænere godt på. 132 trænere har taget en C1 og 40 trænere har bygget en C2 ovenpå”.

I Nykøbing FC er vi godt med. Her følger en oversigt over NFC's C1 og C2 trænerkurser:
Bemærk 2018 er inkluderet , da DBU LF's nyhed omkring træneruddannelse refererer til de seneste år

Hvad kan man så uddrage af skemaet:

  • 12 % af de 132 trænere på LF, der har taget C1-træner, er trænere i Nykøbing FC
  • 26 % af de 132 trænere på Lolland-Falster, der har deltaget i C1-træner, har taget deres kursus i Nykøbing FC (NFC-trænere + samarbejdsklubber)
  • 63 % af de 40 trænere på LF, der har taget C2-træner, er trænere i Nykøbing FC
  • 83 % af de 40 trænere på Lolland-Falster, der har deltaget i C2-træner, har taget deres kursus i Nykøbing FC (NFC-trænere + samarbejdsklubber)

Og grunden til flere C2-kursister end C1-kursister i NFC er, at en del trænere havde så mange timer på den ”gamle” C-træneruddannelse, at de kunne springe C1-træner over og gå direkte til C2-træner. I 2018 var Nykøbing FC faktisk den klub i Østdanmark som havde uddannet flest børnetrænere, og stod for over 25% af alle uddannede trænere. Hvis vi kiggede på landsplan, så indtog vi 2018 vi en flot andenplads.

Træneruddannelse gavner alle – trænere, spillere, forældre og Nykøbing FC!

Uddannelseskoordinator André Matthisson udtaler:

- Det er super fedt, at vi har trænere, som ønsker at videreudvikle sig. Mange tror de ved alt om fodbold fordi de enten selv har spillet eller har arbejdet som træner i mange år. Men træneruddannelserne giver trænerne nogle nye redskaber og værktøjer, som både handler om det fodboldfaglige, men også om hvordan de forskellige aldersgrupper skal trænes.

Som klub er det vigtigt at uddanne trænere, da det kan være hele kilden til at kunne rekruttere og bibeholde børnetrænere. Det fremgår nærmest entydigt af DBU Jyllands store børnetrænerundersøgelse, hvor flere end 1400 jyske børnetrænere i efteråret 2012 har givet deres besyv med. Af undersøgelsen fremgår det, at børnetrænere - når de først har været på enten kursus eller uddannelse – igen finder kursuslysten frem og deltager i endnu en uddannelsessession. Det svar har hele 70 procent af respondenterne udtrykt.

Jeg kan virkelig kun anbefale at trænerne tager disse kurser. Du bliver bare en bedre træner, og du kan give børnene en bedre oplevelse