Menu

NFC's oldboys møder KB/FCK i DM kvartfinalen

image
Ravnen
16. oktober 2018 kl. 08:19
Lørdag kl. 15 spiller NFC's OldBoys DM-kamp mod KB/FCK på NFC's anlæg Nord

NFC's oldboys hold er igen i år gået videre til DM kampene, hvor det er knald eller fald. Årets - forhåbentlig - første DM kamp er imod de forsvarende oldboys mestre fra KB.

De to holds trænere holder start-11'eren tæt til kroppen, men ser man på holdenes seneste kampe er der mulighed for at se profiler som:

FCK/KB: Lars Jacobsen, Daniel Jensen, Michael Gravgaard, Hjalte Bo Nørregaard, Peter Madsen, Michael Strandgaard

NFC: René Ryggaard, Anders Due, Jesper Münsberg, Martin Velo, Heine Søndergaard

Og der er helt sikkert mange andre gode, men måske mindre kendte ansigter på banen, som nok skal gøre det til en seværdig forestilling.

De gamle drenge vil selvfølgelig gå efter sejren, men de har brug for stor opbakning, så hvis du har lyst til at se noget god fodbold, og se et par tidligere stjerner fra NFC - og nåh ja også fra KB/FCK - ja så er det lørdag det sker.

- Turneringen sluttede for flere uger siden, men vi har holdt "formen" ved lige med et par træninger, og håber at det rækker" lyder det fra træner Martin "Velo", som er yderst optimistisk før weekendens kamp, da flere af spillerne næsten har meldt sig skadefri.

Der er som sagt kick-off lørdag kl. 15.00 - og skulle du have lyst til mere god fodbold samme dag, så spiller vores SS mod Slagelse B&I kl. 13.00 på anlæg Syd. Vi har lovet at nævne at der er fri entre til dagens kampe (det er der i øvrigt til alle deres kampe).

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk