Menu

NFC's U14 piger vinder Liga 2-rækken

image Med dagens sejr over Allerød, ender pigerne på førstepladsen i rækken.
17. november 2019 kl. 18:19
NFC's U14 piger vinder Liga 2

Nykøbing FC - Allerød 5:0 (1:0)
U14 piger Liga 2

Mål: 1:0 (16. min) Malou Friis Jensen, 2:0 (36. minut) Mathilde Jeppesen, 3:0 (47. minut) Dicte Holluf Benediktson, 4:0 (53. minut) Clara Munk, 5:0 (57. minut) Kristine "Kriller" Pedersen.

Med en sejr i sæsonens sidste kamp mod Allerød, kunne NFC's U14 piger selv afgøre skæbnen og spille sig til tops i den næstbedste pigerække, øst for Storebælt.

Med flere intense forsøg i starten af opgøret, skulle vi hen til det 16. minut før nettet blafrede første gang. Efter lidt tumult i Allerøds målfelt, stod Malou Friis Jensen godt placeret, og kunne dirigere bolden sikkert over stregen, 1:0 til NFC, hvilket også blev stillingen ved pausen.

I starten af 2. halvleg (36. minut) fandt Mathilde Jeppesen hurtigt en åbning, og kunne fra distancen sende en bold forbi en magtesløs Allerød keeper. Stillingen var nu 2:0 til NFC, og målfesten startet. Med efterfølgende scoringer af Dicte Holluf Benediktson, Clara Munk og Kristine "Kriller" Pedersen, blev kampen lukket stille og roligt med slutresultatet 5:0

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk