Menu

Træneruddannelse

Træneruddannelse i Nykøbing FC:

Det bedste fodboldmiljø for børn og unge skabes af dygtige og engagerede trænere. Nykøbing FC sørger kontinuerligt for uddannelse af vores trænere, således at vi altid kan tilbyde vores medlemmer kvalificerede trænere – det gælder både for poder, drenge, piger eller senior.

C-træneruddannelsen:

Den 1. januar 2018 træder den nye C-uddannelse i kraft målrettet trænere af børn U5-U12 og trænere af ungdomsspillere U13-U19. Uddannelsen vil bestå af færre og mere intense kurser, der bliver målrettet udvikling og fastholdelse af alle børne- og ungdomsspillere i hele Danmark.

Den nye C-uddannelse er en mere målrettet og intens tilgang til træneruddannelse, hvor du kan vælge spor efter den aldersgruppe, som du træner eller ønsker at træne fremover. 

C-uddannelsen består af et 10-timers Basis børne- og ungdomskursus. Herefter skal du vælge den aldersgruppe, der er relevant for din trænergerning (U5-U9, U10-U12 eller U13-U19) og deltage i et 14-timers kursus. Herefter kan du vælge at afslutte din C-uddannelsen ved tage en test i det aldersrelaterede indhold.

Ønsker du en C-licens, kræver det, at du tager en B1 samt en efterfølgende eksamen.

I Nykøbing FC afvikler vi fire C-trænerkurser i løbet af efteråret 2017 – se kalenderen herunder. Vi tilbyder selvfølgelig også kurser jf. den nye struktur fra 1. januar 2018 og forventer at være klar med datoer på forårets kurser omkring årsskiftet. (Og det vil naturligvis også blive offentliggjort på Træner/Leder-gruppen på FB.)

Overgangsordning:

Har du allerede taget C-kurser, kan du tage dine timer med over i den nye C-uddannelse.

Dine C-kurser er ikke spildt, selvom der fra 1. januar 2018 bliver indført en ny C-uddannelse. Der er derfor indført en overgangsordning, som er gældende i 2018. Du skal derfor tage kontakt til din lokalunion inden d. 31. december 2018 for at få konverteret dine timer over i den nye uddannelse. 

Efter d. 31. december 2018 er det ikke længere muligt at benytte sig af overgangsordningen.

Herunder kan du se, hvad dine nuværende timer svarer til i den nye C-uddannelse.

Har du taget din C-licens under den gamle ordning, og ønsker du at videreuddanne dig, skal du starte på B1. Hvis du tidligere har tage B1 kan denne overføres til den nye C-uddannelse.

Hvis du har spørgsmål til C-træneruddannelsen kan du kontakte uddannelseskoordinator André Matthisson (2284 7864 eller andre.matthisson@gmail.com).

NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!