FF for kvinder

Fodbold Fitness for kvinder er sundt, sjovt og socialt. Det kombinerer fitness- og fodboldtræning, og så er det målrettet kvinder uden stor fodbolderfaring.
Mange forbinder automatisk fodbold med mænd!
Men det vil vi gerne ændre på, og med Fodbold Fitness for kvinder har vi gjort et ihærdigt forsøg på at skabe et motionstilbud, der er både sundt, sjovt og socialt – og kun for kvinder!
Antallet af pigespillere er steget markant i de seneste år, og det går rigtig godt på elitefronten for vores kvindelandshold. Men hvad med alle de kvinder, der bruger adskillige timer på at køre sine børn til og fra træning, på at se sine børn spille på grønsværen eller på at høre om mandens bedrifter på fodboldbanen? Måske har kvinderne aldrig selv spillet fodbold, og måske har de engang spillet fodbold men gør det ikke længere. Bolderfaringen er ikke så vigtig, for med Fodbold Fitness for kvinder får de nu muligheden for selv at lege sig i form med Danmarks nationalsport på en fleksibel og social måde.
Konceptet bygger på et 12 ugers motionsforløb, hvor intensitet og sværhedsgrad øges undervejs. Vi anbefaler derfor, at forløbets opbygning følges, men man må naturligvis gerne bytte rundt eller lade sig inspirere af andre uger.
Yderligere information:
Arne Jensen, arne@puskas.dk, 5328 4004