Menu

DBU's fodboldskole 2022

På DBU Fodboldskole er der fokus på, at det både skal være sjovt og udfordrende for børnene at være med. Der øves både teknik og taktik alt i mens det sociale samvær spiller en stor rolle.

Sagt på en anden måde er det en ægte fodboldfest fyldt med magiske øjeblikke og succesoplevelser for både drenge og piger.

BLIV EN BEDRE FODBOLDSPILLER

På DBU Fodboldskole er det hele lidt anderledes end du er vant til i hverdagen. Vi tilbyder en masse øvelser, som du normalt ikke har tid til at bruge eller implementere i den daglige klubtræning. For fodbold er leg!

Vi udfordrer dig teknisk, taktisk, fysisk og mentalt gennem træningspas, som tager udgangspunkt i DBUs nye uddannelse for børne- og ungdomstrænere. Vi skaber et trygt miljø, hvor alle tør tage chancer, begå fejl og prøve kræfter med svære tekniske detaljer.

DEN GODE, SOCIALE OPLEVELSE

DBU Fodboldskole er en fodboldfest, som vækker følelser og skaber magiske øjeblikke, så du får lyst til at komme igen og igen. Hvis der er noget der går hånd i hånd er det fodbold og kammeratskab.

Fodboldskolen er et fantastisk sted at spille bold med sine venner og få nye kammerater. Her foregår alt i fællesskab, både lokalt og i samhørigheden af at være en del af noget større. 

NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk