Kæmpe fest for børneafdelingen i NFC – en aften fyldt med sammenhold og venskab
I januar blev der skruet helt op for feststemningen, da børneafdelingen i NFC samlede børn og voksne til en stor og festlig aften. Små 200 børn og 20 voksne deltog, og det blev en aften, der sent vil blive glemt.
Fra det øjeblik dørene åbnede, var der en helt særlig energi i rummet. Smilene var brede, musikken spillede, og snakken gik på kryds og tværs af årgange. Det var tydeligt at mærke det stærke fællesskab, som kendetegner børneafdelingen i NFC. Her handler det ikke kun om fodbold, men i høj grad om sammenhold, venskaber og det at være en del af noget større.
Børnene hyggede sig på tværs af årgange og alder, og det var en stor glæde at se, hvordan bånd blev knyttet lige fra de ældste til de yngste alt imens, at allerede eksisterende venskaber blev styrket. Det er NFC-ånd, og det er præcis den slags oplevelser, der er med til at skabe trygge rammer og et stærkt klubmiljø.
NFC havde valgt at give et økonomisk tilskud til festen, så deltagerprisen kunne holdes ekstra lav. Det betød, at endnu flere havde mulighed for at være med og opleve den fantastiske stemning.
Der skal også lyde en stor tak til de lokale sponsorer, som var med til at gøre festen endnu billigere gennem gode priser og støtte:
-
Rema 1000 Grønnegårdsvej
-
Slikparadiset V. Rami
-
Fald Ind.
-
Ali baba House
-
Mamma mia
- Fotograf Jeanette Kruckow
Uden deres opbakning havde det ikke været muligt at skabe en så vellykket aften.
Alt i alt blev festen et levende bevis på, hvor stærkt fællesskabet er i NFC’s børneafdeling. Når 190 børn kan samles i en sal fyldt med grin, dans og gode oplevelser, så ved man, at klubånden lever i bedste velgående.
En kæmpe tak til alle, der deltog og bidrog – vi glæder os allerede til næste gang!
Fotos: Fotograf Jeanette Kruckow