Menu

ET GODT TILBUD KVINDER IKKE KAN SIGE NEJ TIL!

11. december 2013 kl. 14:44
Lederuddannelse for kvinder i fodbold. Du kan nu tilmelde dig DBU og lokalunionernes nye lederuddannelse for nuværende og potentielle kvindelige ledere i fodbolden.

Kontakt Arne Jensen for yderligere information.

En ny lederuddannelse skal skabe flere kvindelige ledere som Pia Nygaard (formand i FK Sydsjælland 05) i dansk fodbold.

Fodbold er den hurtigst voksende idrætsgren blandt piger i Danmark og er den største idrætsgren for piger under 18 år. Men vi mangler kvalificerede kvindelige ledere til at tage sig af de over 70.000 (DIF's medlemstal for 2012) danske kvindelige fodboldspillere. 

Uddannelsen henvender sig til både nuværende og potentielle kvindelige ledere i de danske fodboldklubber. Med lederuddannelsen ønsker DBU og lokalunionerne at skabe flere kompetente ledere og give deltagerne muligheden for at udvikle deres personlige lederevner.

DBU og lokalunionernes lederuddannelse for kvinder er et led i DBU's udviklingsstrategi Vision 2020, der skal styrke både bredden og eliten i dansk pige- og kvindefodbold.   

Værktøjer til lederrollen
Uddannelsen indeholder fire moduler, hvor deltagerne vil få praktiske værktøjer til lederrollen gennem de tre hovedtemaer: Personlig udvikling, konfliktløsning og kommunikation/præsentation.

Med uddannelsen vil du få et øget kendskabet til dig selv, som leder. Du vil få værktøjer til at klare de daglige udfordringer i din klub og du vil få et netværk af andre kvindelige ledere, hvor du kan finde inspiration og søge råd og vejledning.

Din klub kan dermed bruge uddannelsen til at styrke lederkompetencen hos de nuværende ledere eller som en mulighed for at klæde potentielle ledere på til en tillidspost.

Lederuddannelsen for kvinder har været afprøvet og evalueret gennem to tidligere forløb på Sjælland i et samarbejde mellem lokalunionerne DBU København og DBU Sjælland.

Pris og tilmelding

Uddannelsen koster i alt 4000 kroner per person. Inkluderet i prisen er deltagelse i Vision 2020 Kvindekonference samt forplejning og overnatning på dobbeltværelse i forbindelse med første modul 25./26. januar 2014.     

Som deltager vil du blive tilknyttet en gruppe i din del af landet. Der vil blive oprettet to grupper i Jylland, en på Fyn og en på Sjælland. Der er kun plads til 100 deltagere i alt, så det kan godt betale sig at være hurtig.

De første to moduler er fælles i Nyborg mens der er lokale afviklingssteder for de øvrige to moduler i Tilst, Vejen, Odense eller Brøndby.

Sidste frist for tilmelding er 15. januar 2014.

Klik her for at tilmelde dig lederuddannelsen for kvinder 2014

Læs mere 

Læs hele programmet for uddannelsen 

Lederuddannelse fik flere kvinder i bestyrelsen

Med venlig hilsen,
Event- og udviklings
Konsulent NFC
Arne Jensen
Maltavej 11
4800 Nykøbing F.
arne@puskas.dk
53 28 40 04 

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk