Menu

Fodbold Fitness i Nykøbing FC

17. december 2013 kl. 09:54
Hver torsdag mellem kl. 10.00 - 13.00

- Vi skal ikke konkurrere og til turneringer. Vi skal bare lege med bolden og have noget motion, understreger Arne Jensen fra Nykøbing FC, som selv spiller med.

 

Tykke, tynde, runde og smalle der har lyst til at røre sig sammen med andre, kan spille fodbold fitness i Nykøbing FC.

 

I et samarbejde med DBU, Atriumfonden og LAP tilbyder fodboldklubben NFC, Fodbold Fitness hver torsdag mellem kl. 10.00 og kl. 13.00.

 

Fodbold Fitness er en nyskabelse fra Dansk Boldspil Union og et træningstilbud til alle voksne mænd og kvinder, der ønsker en træningsform, der er både effektiv og social. Konceptet forsøger at tage det bedste fra to verdener ved at kombinere fodbold med fitness sporten.

 

Tilbuddet henvender sig til alle, der har tid til at motionere i dagtimerne og er indtil videre gratis.

 

Vil man være med til fodbold fitness, kan man henvende sig til Arne Jensen 53 28 40 04.

 

Hvis man ikke er til leg med den "lille runde" er der også mulighed for, at gå en tur i skoven, spille billard, gå en tur i  NFC fitness center eller nyde en kop kaffe i socialt samvær.

 

Professor Jens Bangsbro fra Institut for Idræt, Københavns Universitet og 50 forskere fra syv forskellige lande, har siden 2003 studeret de fysiske, psykiske og sociale effekter ved motionsfodbold. Resultaterne har vist sig at være bemærkelsesværdige positive. Konklusionerne peger nemlig i én retning - fodbold er sundt.

 

Lektor/Ph.d. Peter Knustrup og lektor/Ph.d. Laila Ottosen ved Institut for Idræt, Københavns Universitet viser, at blot tre-fire måneders motionsfodbold for utrænede mænd og kvinder har betydelig effekter på hjertefunktion, kondital, LDL-kolesterol, blodtryk, fedtprocent, muskelstyrke og balance. Derved mindskes risikoen for hjerte-kar-sygdomme og andre livsstilsygdomme.


;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk