Menu

Lokalplanen er lidt forsinket

image
11. maj 2015 kl. 20:53
Politisk flertal for at tage campingplads ud af lokalplanforslag for nyt idrætscampus.

Egentlig skulle byrådet have behandlet forslag til en ny lokalplan på sit møde forleden. Men på grund af at ejeren af Falster City Camping har gjort indsigelse mod forslaget, er det foreløbig lidt forsinket.

- VI støtter fortsat planen om idrætscampus, men flertallet er enigt i at tage delområde 03 – campingpladsen – ud af forslaget og derfor at høringen forlænget med 4 uger siger tkenik- og miljøformand Flemming Jantzen til Folketidende.

Campingpladsejer Claus Tronhjem finder det ”Uacceptabelt”, at man har placeret 2 fodboldbaner på campingpladsens område.

- Det ligner forberedelserne til ekspropriation til fordel for idrætscampus, lyder hans indsigelse, hvor han også forbeholder sig ret til at kræve erstatning og gå rettens vej, hvis ikke området tages ud af planen.

- Jeg kan ikke acceptere, at kommunen på den måde lægger beslag på min ejendom og skaber usikkerhed om min virksomhed lyder det i indsigelsen.

- Det er saglige argumenter, som vi har lyttet til, siger Flemming Jantzen til Folketidende, som forventer, at den ændrede lokalplan kan vedtages af byrådet i juni, hvorefter idrætscampus kan realiseres.

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk