Massør tilknyttet Nykøbing FC
Nykøbing FC og massør Rasmus Aage har indgået en aftale om massage og skadesbehandling. Rasmus Aage har igennem længere tid, været massør for NFC's 2. divisionshold.
Alle Nykøbing FC's medlemmer har adgang til at få massage og skadesbehandling, i forbindelse med opståede skader, der er sket i kamp eller træning. Det er træneren der henviser spillerne til massør Rasmus Aage, og i den forbindelse er det aftalt at spilleren så vidt mulig bliver behandlet inden for 48 timer.
Når spilleren er henvist af træneren, er der aftalt en pris for hver ½ times behandling. Betaling fordeler sig så spilleren selv betaler kr. 50,00 direkte til Rasmus Aage, og resten faktureres til Nykøbing FC. Afbud skal meddeles senest kl. 09:00 på behandlingsdagen. Ved udeblivelse uden rettidig afbud, vil behandlingens fulde pris blive opkrævet.
Det er aftalt at Nykøbing FC kan stille lokale og massagebriks til rådighed i NykøbingFC Nord i forbindelse med behandling af spillere. I Nykøbing FC Syd kan der stilles lokale til rådighed, og ellers kan behandling også foretages i egen klinik - se hjemmeside: http://rasmusaage.dk/velkommen
I forbindelse med ovennævnte aftale, tilbyder massør Rasmus Aage 10 % rabat på normalprisen til Nykøbing FC's medlemmer, der bestiller privat tid til massage.
Vi håber, at I vil tage godt i mod Rasmus Aage, at aftalen vil være til glæde og gavn for alle i Nykøbing FC
På bestyrelsens vegne
René Fjeldsøe Sørensen
Formand Nykøbing FC