Menu

Årets NFC talent kåret i 2023 for 2022

image
Bestyrelsen
01. marts 2023 kl. 08:54
På årets generalforsamling blev årets NFC-talent kåret

NFC uddeler ”Årets talent” pokal til en spiller i NFC som vurderes ud fra følgende kriterier:

  • Modtageren har gjort sig særlig bemærket (sportsligt) i det forgangne år
  • Modtageren er et forbillede både på og uden for banen

Årets talent trådte sine første fodboldstøvler i NFC som blot fire årige, og siden har han gennem først leg, så fællesskab og sidenhen en stor dedikation, udviklet sig til en dygtig og meget talentfuld ung fodboldspiller og ungt menneske.

Årets talent har altid været talentfuld, og gjort sig mere eller mindre bemærket på holdene han har spillet på. Årets talent var med sine blot 15 år allerede en etableret og vigtig del af vores U17-miljø, og det er vores tro og håb, at han kan udvikle sit store talent, så han forhåbentlig en dag kan tage det første store spring op til førsteholdet i NFC. I september 2022 skrev årets talent sin første ungdomskontrakt med Nykøbing FC. For alle talenter, der har store ambitioner, så kræver det hårdt arbejde, dedikation og stor passion for fodbold og træning at forløse sit talent. Alle de elementer indeholder årets talent.

Han har gennem lang tid været igennem en kæmpe udvikling, og den udvikling blev i 2022 belønnet med en plads i bruttotruppen omkring U15/U16 landsholdet, hvor det blev til flere kampe og nogle mål. Årets modtager er glad og altid smilende, og et kæmpe forbillede for alle andre unge fodboldspillere

Årets NFC-talent er Marcus Rasmussen.

Kæmpe tillykke til Marcus Rasmussen fra hele Nykøbing FC.

Se i øvrigt de tidligere års kåringer her!

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk