Cafebestyrer med kokkeerfaring til cafeen i Nykøbing FC

Er du passioneret omkring mad, fællesskab og udvikling? Har du erfaring fra køkkenet og lyst til at sætte dit præg på en café, der er hjertet i vores foreningshus MOVE? Så er det måske dig, vi leder efter!
Om cafeen og klubben
Cafeen i Nykøbing FC er samlingspunktet for spillere, forældre, trænere og samarbejdspartnere. Den spiller en central rolle i hverdagen – fra frokost til divisionsholdet, til aftensmad for ungdomshold og forældre. Vi afholder fællesspisninger, møder og træningslejre, og cafeen er åben under kampe, hvor den bidrager til den gode stemning.
Et af årets højdepunkter er Pinsecup, et stort stævne hvor cafeen er med til at skabe gode oplevelser og samtidig generere vigtige indtægter til klubben. Her spiller du en central rolle i planlægning og afvikling af mad og service til mange deltagere og gæster på anlægget.
Vi har store ambitioner for fremtiden og ser mange muligheder for at udvikle området yderligere. Derfor søger vi en cafebestyrer, der kan omsætte idéer og input fra medlemmer, forældre og samarbejdspartnere til konkrete initiativer og oplevelser i cafeen.
Om jobbet
Som cafebestyrer får du ansvaret for den daglige drift af cafeen og bliver en nøgleperson i udviklingen af klubbens fællesskab. Du får stor frihed til at forme cafeens profil og bidrage til klubbens sociale liv.
Dine primære opgaver:
- Tilberedning af mad og planlægning af menuer
- Udvikling af nye koncepter og aktiviteter i cafeen
- Personaleledelse og vagtplanlægning for timelønnede medarbejdere
- Varebestilling og økonomisk opfølgning i samarbejde med forretningsførende
- Samarbejde med trænere, bestyrelse, brugere og øvrige samarbejdspartnere
- Bidrage aktivt til den samlede drift af huset og tage del i fælles opgaver, der understøtter klubbens daglige liv
- Deltage i planlægning og afvikling af Pinsecup
Der må forventes weekend- og aftenarbejde i forbindelse med kampe, fællesspisninger og særlige aktiviteter.
Vi tilbyder:
- En fastansættelse på fuld tid
- Mulighed for bonusordninger baseret på resultater og udvikling
- Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger og frivillige
- Stor frihed i opgaveløsningen og mulighed for at sætte dit eget præg
- Mulighed for afholdelse af sommerferie og juleferie
Hvem er du?
Du har kokkeerfaring og brænder for at skabe gode madoplevelser. Du er initiativrig, struktureret og god til at samarbejde. Du har lyst til at arbejde med mennesker, trives med ansvar, og er god til at skabe struktur og planlægning.
Du har desuden lyst til at være en del af et levende forenings- og idrætsmiljø, og du har mod på at tage ejerskab for cafeen og dens udvikling – som en aktiv medspiller i den samlede udvikling af klubben.
Ansøgningsfrist: 31.10.2025
Tiltrædelse senest 31.12.2025
Ansøgning sendes til:
Formand og forretningsfører
René Fjeldsøe Sørensen
Tlf. 40 32 38 57
Postadresse:
Nykøbing FC, Guldborgsund
Foreningshuset MO.VE
Østre Alle 123B
4800 Nykøbing F.