Menu

Glædelig jul og godt nytår 2022

image
19. december 2022 kl. 11:10
Nykøbing FC ønsker alle i og omkring klubben en glædelig jul og et godt nytår

Træerne er bragt ind i stuerne, der dufter brunt og brændt og lige om lidt kimer det til julefest.

TAK for et spændende og travlt 2022, hvor vi både har taget hul på flere nye tiltag og finpudset nogle af de eksisterende. Her er vist engagement, vilje og iderigdom, og der er sat mange nye initiativer i gang. 

Nykøbing FC vil gerne benytte anledningen til at sige en stor tak til alle de dygtige, engagerede og uundværlige trænere og ledere, hvis frivillige indsats igennem hele året har gjort en kæmpe forskel for hele klubben - for små og store, drenge og piger. Uden jer - ingen klub. Vi glæder os til i det nye år i fællesskab med jer alle at fortsætte udviklingen af Nykøbing FC til et endnu sjovere, endnu mere udviklende og endnu bedre sted at være.

2023 bliver ikke mindre travlt, vi har store projekter, der både skal startes, udvikles og landes, og der gælder det særligt om at passe på hinanden, når klinger skal krydses og tempoet af og til skrues op. Vi har store forventninger til 2023, og vi glæder os til at indfri dem sammen med jer.

Tak til dig fordi du er med om bord.

Med ønsket om en glædelig jul og et smukt nytår

Nykøbing FC

Glæde - Sammenhold - Fair Play

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk