Menu

NFC rækker hånden ud og beder om hjælp

image
Brian Friis
01. februar 2023 kl. 12:13
Nykøbing FC er en forening der som så mange andre foreninger, er afhængige af frivillige til løbende at hjælpe med opgaver i løbet af året.

Opgaverne spænder lige fra daglige/ugentlige opgaver omkring nogle af vores mange hold, til ugentlige, månedlige og nogle gange lidt sjældnere opgaver i forbindelse med alle vores aktiviteter.

Vores årligt tilbagevendende stævne, Pinsecup’en, nærmer sig med hastige skridt – og vi får igen i år når vi afholder stævnet for 39. gang, brug for flere hundrede frivillige til at afholde et godt og vellykket stævne af denne kaliber. Vi rækker derfor nu hånden ud og beder DIG om hjælp.

Du får ikke tiden tilbage som du bruger på frivilligt arbejde, det anerkender vi selvfølgelig, men vi lover dig at du bliver nogle oplevelser rigere og at det ikke bliver kedeligt, uanset om du tager én, to, eller flere vagter.

Vi lover også at du med sikkerhed vil lære nye mennesker at kende – og at du bliver optaget i det helt særlige NFC-fællesskab, som gør en KÆMPE forskel for rigtig mange mennesker. Overskuddet fra stævnet kommer til glæde og gavn for vores mere end 800 medlemmer, hvoraf mere end 625 er børn og unge under 18 år.

Tryk på linket for at oprette din profil på vores nye portal for frivillighed i NFC. Det er hér du tager vagter og også hér du modtager diverse informationer herom.

https://nfc.crewplan.dk/signup

Vi glæder os rigtig meget til at hilse dig velkommen...

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk