Menu

Referat af årets generalforsamling

image
03. juni 2026 kl. 10:02

Formand Rene Fjeldsøe Sørensen (RFS) bød velkommen til årets ordinære
generalforsamling i Nykøbing FC.
Lige som sidste år vil vores revisor Berit Bendsen fra Beierholm gennemgå
regnskabet for Nykøbing FC. Ved eventuelt, skal vi traditionen tro uddele vores to pokaler:

Årets talent og NFC-pokalen
Som altid håber vi, at vi får en god og konstruktiv generalforsamling, og at vores
klubværdier Glæde • Sammenhold • Fairplay vil afspejle dagens dialog.

Første punkt på dagsordenen er valg af dirigent. Bestyrelsen forslår Morten
Ammentopt.

1) Valg af dirigent
• Advokat Morten Ammentorp blev valgt og takkede for valget.
• Dirigenten erklærede generalforsamlingen for lovlig indvarslet og
dermed beslutningsdygtig.
• 19 medlemmer fremmødt.

2) Valg af 2 stemmetællere
• Casper Ravn
• Arne Jensen

3) Formandens beretning

• Når jeg ser tilbage på 2025, er det især et ord, der melder sig: aktivitet.
Der har været liv på anlægget stort set alle ugens dage - træning,
kampe, stævner, møder, arrangementer og daglig drift. Det er ikke
noget, der sker af sig selv. Det sker, fordi mange mennesker - frivillige,
ansatte og samarbejdspartnere - hver eneste uge vælger at bruge tid
og energi på Nykøbing FC.
Vi er en stor klub, og det forpligter. Samtidig giver det muligheder, og
det er netop den balance, bestyrelsen hele tiden forsøger at navigere i.

• Medlemstallet vokser. På trods af udfordringerne i
herreseniorafdelingen hen over sommeren er medlemstallet vokset
yderligere, og pr. 1. januar 2026 talte Nykøbing FC 1.036 medlemmer -
en fremgang på 30 medlemmer.
Det er et tal, vi skal være stolte af. Det er samtidig et klart signal om, at
mange oplever NFC som et godt sted at være - både sportsligt og
menneskeligt.

• Bestyrelsen har i flere år arbejdet målrettet med at styrke klubbens
organisation.
Det arbejde gav et vigtigt resultat pr. 1. januar 2026, hvor det lykkedes
at ansætte en ny Børne- og Breddechef.
Valget faldt på Kennet Petersen
Vi glæder os meget til samarbejdet og til, at Kennet for alvor får sat sit
præg på hverdagen i NFC.
Samtidig har vi været nødt til at tage ansvar på det administrative
område. Da vores tidligere bogføringssystem via DBU ikke længere
lever op til bogføringsloven, har vi ansat Helene Ostermann til at
varetage bogføringen. Det skaber sikkerhed, overblik og ro - også i
bestyrelsesarbejdet.

I den forbindelse skal jeg takke vores tidligere tal knuser Helle Fjeldsøe
for et godt og pligtopfyldende samarbejde igennem mange år, som vi
har været meget glade for -Tusind tak for indsatsen Helle.

• Nykøbing FC skal være mere end fodbold.
Gennem NFC Samfund tager vi et medansvar for det lokalsamfund, vi er
en del af. Det handler om at skabe fællesskaber, åbne døre og give
børn, unge og familier mulighed for at være en del af noget større -
også når det ikke nødvendigvis handler om fodboldkampe og
træningstider.

Klovneløbet blev endnu en gang en stor succes med masser af glade
børn og voksne. Arrangementet rammer lige ind i vores strategi om at
favne bredt, tage socialt ansvar og skabe oplevelser, hvor alle kan være
med - uanset alder og forudsætninger.

Vores Pinse Cup har fået ny hovedsponsor i Pangea Park. Pangea Park
vil have udstilling af nogle af deres dyr på anlægget, og fordi alle
deltagere i Pangea Park Pinse Cup 2026 får fri adgang til Pangea Park
under stævnet.
Samtidig vil jeg gerne sige en stor og oprigtig tak til Spar Nord, som
igennem mange år har bakket op om Pinse Cup og Nykøbing FC.

• Som formand er det vigtigt også at være ærlig, når tingene ikke går,
som de skal.
Sommeren 2025 var udfordrende for herreseniorafdelingen.
Manglende tydelighed omkring trænersituation, opstart og plan skabte
usikkerhed blandt spillere og medlemmer, hvoraf flere har været en del
af klubben i mange år.

Vi nåede at samle stumperne, så vi kunne stille hold i både SJS og LFS,
men usikkerheden resulterede desværre også i udmeldinger.
Det var ikke de unges skyld. Det var vores ansvar - og den læring tager
vi med os.

• I kvindeseniorafdelingen, og der blev ansat ny cheftræner for 1.
kvindesenior- Dennis Numelin.
Dennis har i mange år trænet drengeungdom og har opnået A-
trænerlicens. Ansættelsen var ikke et udtryk for utilfredshed med de
tidligere trænere Jacob og Sonny - tværtimod. De har gennem mange
år ydet et kæmpe stykke arbejde for pigegruppen, hvor deres egne
døtre har spillet, og det arbejde fortjener stor ros og en oprigtig tak.
Med ansættelsen af Dennis fik vi en træner uden børn på holdet - og en
træner med mange år i NFC-akademiet. Pigerne klarede sig godt, men
missede desværre oprykningen. Det har dog ikke ændret på vores
målsætning, og arbejdet i pige- og kvindeafdelingen fortsætter
ufortrødent.
Samme tanke gjorde sig gældende i U16 piger, hvor Casper Ravn valgte
at rykke en årgang op for ikke at fortsætte som træner for sin egen
datter. Det er godt set - og med til at udfordre forestillingen om, at det
altid er en piges far, der træner holdet.

• Samarbejdet med vores professionelle afdeling har altid været godt, og
vi laver mange ting sammen på kryds og tværs.
NFC PRO fik ny bestyrelse sidste år, og samarbejdet fortsætter på
samme gode og konstruktive niveau. Pr. 1. januar 2025 overgik Claus
Jensen fra rollen som cheftræner til sportsdirektør. Det har givet ham
mere tid til at arbejde strategisk og sikre endnu større sammenhæng
mellem talent og bredde.
Vi har afholdt et fælles bestyrelsesmøde og har en klar ambition om at
holde et i hvert kvartal. Økonomi vil nok altid være en udfordring, men
den plan og det arbejde, den nye bestyrelse i NFC PRO har lagt, gør, at
det næppe har set lysere ud.

• I foråret 2025 valgte BROEN Guldborgsund at opsige samarbejdet med
Nykøbing FC omkring betaling af kontingent til udsatte familier. Det har
krævet en del energi og mange møder på kryds og tværs.
BROEN har besluttet, at de fremover kun vil støtte børn, der spiller
fodbold, med 650 kr. pr. halvsæson - Hvad der ligger til grund for
beslutningen, har vi ikke fået oplyst. Vi har valgt at lade den ligge her.

• Regnskabet.
Nogle poster går op, andre går ned - men driften af NFC bliver mere
kompleks og mere tidskrævende.
Flere opgaver kræver i dag ordinære ansættelser, og det betyder, at
behovet for indtægter vokser. Derfor vil bestyrelsen senere anbefale
generalforsamlingen at justere kontingentet for børn og unge pr. 1. juli
2026.
Berit fra Beierholm vil gennemgå regnskabet senere.

• Opsætningen af hegn omkring vores to opvisningsbaner blev et rigtig
godt eksempel på, hvad NFC kan, når frivillige træder til. Der var stor
opbakning, god stemning - og masser af handlekraft.

I 2025 havde vi ambitioner om at komme i gang med renoveringen af
vores tidligere klubhus lidt længere nede ad vejen. Det nåede vi
desværre ikke i mål med, da vi ikke havde skaffet alle pengene.
Projektet er ikke dødt, og mit håb er, at vi kan starte op efter
sommerferien.
'

2025 blev samtidig året, hvor det lykkedes os at få Guldborgsund
Kommunes kunstgræsbaner sat tydeligt på dagsordenen. Banerne blev
indviet i december 2015 som en vigtig forløber for etableringen af det,
vi i dag kender som vores klubhus - Foreningshuset MO.VE.
Når man ser på banerne i dag, er det tydeligt, at de er meget slidte, og
derfor er det også glædeligt, at et enigt byråd har besluttet at bevillige
midler til udskiftning af belægningen. Udskiftningen er planlagt til at
starte omkring 1. august i år.
Bane 2 skulle oprindeligt have været omlagt i 2025, men på grund af
forsinkelser er renoveringen blevet udskudt til midten af august i år, så
banen kan nå at stå klar til Pangea Park Pinse Cup 2027.
En stor tak til Guldborgsund Kommune for at lytte til vores ønsker og
behov, når faciliteterne bliver slidte - det betyder meget for hverdagen
i Nykøbing FC.

• 2025 blev også året, hvor vores mangeårige kok og cafebestyrer Ole
Albretsen valgte at søge nye udfordringer.
Ole blev ansat helt tilbage i efteråret 2009 og har igennem mere end 16
år gjort en kæmpe indsats for klubben - altid med ansvarlighed,
nærvær og et stort engagement.

I december holdt vi en velfortjent reception for Ole, hvor mange
kiggede forbi.
Endnu en gang: Tusind tak for indsatsen, Ole.

• Et helt særligt takkeafsnit skal gå til NFC's Venner.
Hvis deres aktiviteter skal fortsætte, har de behov for nye kræfter. Tour
de Falster bliver ikke afholdt i år, og det giver samtidig mulighed for at
tænke nye tanker og nye samarbejder.
Uanset hvad fremtiden bringer, skylder vi alle NFC's Venner en kæmpe
tak for deres store og utrættelige indsats gennem årene - til glæde og
gavn for hele Nykøbing FC.

• Som alle andre år vil jeg - på bestyrelsens vegne - sige en meget stor
tak til alle frivillige i Nykøbing FC.
Uanset om man træner, vasker tøj, bager kage, tager vagter, sidder i
udvalg eller hjælper til, når der mangler hænder - ingen er vigtigere
end andre.

Vi fem bestyrelsesmedlemmer på valg i år, og vi ønsker alle at
genopstille for yderligere to år.
Vi har et godt miljø i bestyrelsen, og der er masser af udvikling at tage
fat i. Et af de områder, vi vil bruge mere energi på, er kulturen omkring
brugen af vores faciliteter.

Der kommer hele tiden nye mennesker til klubben, og det kræver, at vi
taler om, hvordan vi ønsker at bruge faciliteterne - og hvordan vi spiller
hinanden gode.
Vi bærer trods alt det samme logo.
Nykøbing FC står stærkt- ikke fordi vi er fejlfrie, men fordi vi tør tage
ansvar, lære og udvikle os.

Tak til: frivillige, trænere og ledere, ansatte, sponsorer,
samarbejdspartnere og jer medlemmer

Tak for et rigtig godt samarbejde. Jeg håber, at vi sammen får lov til at
bruge endnu flere timer sammen - til glæde og gavn for vores
allesammens klub, Nykøbing FC.
Tak for ordet - og tak fordi I er en del af Nykøbing FC.

• Beretningen er taget til efterretning.
4) Regnskab og budget

• Revisor Berit Bendsen fra Beierholm gav en grundig gennemgang af
regnskabet for Nykøbing FC

• Kantinedrift lidt lavere indtægter end sidste år.

• Regnskab og buget gav ikke grund til yderligere spørgsmål.

• Årsrapporten er godkendt.
• Budget for 2026 er god kendt.

5) Fastsættelse af kontingent.

• En kontingentstigning for U3- U19 på kr. 70,00 pr. halvår

• Kommunens tilskud baserer sig på nogle maks. beløb pr. m2 / medlem.
Dette beløb kan vi ikke holde os indenfor, så vores ansøgte beløb er
blevet reduceret med. Kr. 42.000,00

• Tilskuddet pr. aktivitetstimer er også reguleret af et maks. og det
betyder at vi får kr. 40.800,00 mindre i tilskud.

• Godkendt fra 1/7-2026.
6) Indkomne forslag.

• Ingen forslag.
7) Valg til bestyrelse i henhold til lovene
• Rene Fjeldsøe Sørensen

• Jan Koch

• Christian Østergaard

• Mette Pedersen
Villig til genvalg

• Susanne Schnohr
8) Valg af revisorer

• Genvalg til Beierholm

9) Eventuelt
Villig til genvalg
2 år Valgt

• Det bliver sidste gang vi uddeler Årets NFC-talent. Vi Har i Bestyrelsen
besluttet at det er mere rigtigt at uddele Årets NFC- Spiller. Så fremad
rettet kommer det til at hedde Årets NFC- spiller dette håber vi I kan
godkende.

• Kriterier:

• Styrker fællesskabet • Fremmer den gode stemning
• Opmuntrer og støtter holdkammerater - både i medgang og modgang
• Går forrest og er klar til træning og kamp
• Udviser respekt og engagement
• Tager ansvar når noget skal løses
• Bidrager:
• aktivt til en god holdånd
• til glæde og motivation på holdet
• til samarbejde på banen
• med ideer eller handlinger, der hjælper holdet fremad.

Uddeling af Årets NFC-talent

NFC uddeler" Årets talent" pokal til en spiller i NFC som vurderes ud fra
følgende kriterier:

Modtageren har gjort sig særlig bemærket (sportsligt) i det forgangne år
Modtageren er et forbillede både på og uden for banen
Årets NFC talent tildeles en spiller, som i det forgangne år har gjort sig særligt
bemærket sportsligt - og som samtidig er et forbillede både på og uden for
banen.

Årets modtager er en spiller, der gennem hårdt arbejde og tydelig dedikation
har taget store skridt i sin udvikling. Han blev meldt ind i Nykøbing FC den 21.
februar 2019, efter forudgående at have spillet flere år i Horbelev IF - og siden
da har NFC været hans faste fodboldmæssige hjem.
Overgangen til U19 Drenge Divisionen er for enhver ung spiller krævende -
både fysisk, mentalt og taktisk. Netop her har årets talent vist overskud og
modenhed. Han har spillet sig ind i en stærk U19 trup og har gennem stabil
indsats, høj disciplin og stor arbejdsomhed gjort sig fortjent til tillid på højeste
ungdomsniveau.

På banen fremstår han rolig og ansvarsbevidst. Han løser sine opgaver loyalt,
sætter holdet før sig selv og tager ansvar i spillets struktur - også når tempoet
og presset er højt. Han er ikke en spiller, der kræver opmærksomhed, men en
spiller, som trænerne kan regne med.

Uden for banen er fundamentet for hans udvikling tydeligt forankret i en ægte
NFC familie. Han har tre søskende, som alle enten spiller eller har spillet i
klubben - og hans far er selv aktiv spiller i NFC. Sammen har familien i
bogstavelig forstand lagt kilometre i projektet. Mor og far har slidt en hel bil op
på at køre børnene til fodbold på fire forskellige hold gennem de sidste 15 år.

Det vidner om et stærkt engagement, opbakning og kærlighed til fodbolden -
og til NFC.

Den opvækst afspejler sig i årets talent: i hans respekt for fællesskabet, hans
tilgang til træning og hans måde at repræsentere klubben på - både på og
uden for banen.

Derfor lever han i høj grad op til kriterierne for Årets NFC talent.

Årets NFC talent er:
Frede Sembach Risgaard
Uddeling af NFC-pokalen
NFC uddeler "klubpokalen" til et medlem som i det forgangne år har ydet en
særlig indsats, som er vurderet ud fra følgende kriterium:
Modtageren har via sit virke i NFC ydet en særlig fortjenstfuld indsats til
gavn for NFC
NFC uddeler klubpokalen til et medlem, som i det forgangne år - og ofte
igennem mange år - har ydet en særlig fortjenstfuld indsats til gavn for
klubben.
Årets modtager er et menneske, der har været en del af fodboldmiljøet i rigtig
mange år. Rejsen begyndte oprindeligt i IVI og fortsatte allerede som lilleput i
B1901- og siden har fodbolden været en fast og ufravigelig del af livet.
Han er- og har altid været- en seriøs sportsmand. En af dem, hvor man aldrig
er i tvivl om dedikationen. Det gælder tilgang, disciplin og forberedelse. Og ja ...
det afspejler sig også fysisk. Faktisk er vi flere trænere, der helst ikke står ved
siden af ham, når der skal tages holdbillede - for han når nemlig også lige en
tur i fitness, mens resten af os stadig er i gang med at finde træningstøjet
Han er velartikuleret, skarp i sine argumenter og aldrig bleg for en god debat.
Han siger tingene, som de er - og står ved sine holdninger. For nogen kan han
ved første møde virke lidt firkantet, men lærer man ham at kende, opdager
man hurtigt et menneske med stor dybde, høj loyalitet og et oprigtigt
engagement i både spillere og kolleger.
Som træner er han ekstremt velforberedt og fodboldfagligt meget stærk. Han
er dygtig til at formidle - og måske vigtigst af alt: han formår at favne alle
drengene, uanset niveau. For ham handler fodbold om udvikling og fællesskab - ikke kun om resultater.
Fodbolden stopper heller ikke, når træningen gør. Han er far til fire sønner -
og dem har han alle trænet, fra de var helt små og frem til U13 alderen.
Fodbold har altid været et fælles omdrejningspunkt i familien, og
engagementet rækker langt ud over egne børn. Klubfølelsen er ikke noget, han
tænder og slukker for - den er til stede hele tiden.
Og faktisk stopper den heller ikke ved landegrænsen. Hans søn Elias har været
i Brøndby IF, er vendt hjem igen - og spiller i dag i USA. Men NFC har hele
tiden været med i tankerne. Det var nemlig Elias, der anbefalede den
amerikanske spiller Rory at prøve lykken her i klubben. Et lille, men meget
sigende eksempel på, hvordan NFC bæres videre med stolthed - også langt fra
hjemmebanen.

Mange af os trænere har talt utallige timer i telefon med ham. Han ringer,
spørger hvordan kampe er gået, udveksler tanker og deler engagement. Vi
andre har et udtryk, som jeg ikke er sikker på, han selv kender: "Karsten tid".
Den opstår, når han er så dybt inde i en øvelse med en gruppe drenge, hvor
det hele spiller, at tiden ganske enkelt forsvinder. For lige der er det vigtigste
sted at være.

Uden for banen har han i mange år gjort en forskel som redder og kører i dag i
lægebilen. Det vidner om ansvarsfølelse, handlekraft og evnen til at træde til,
når det virkelig gælder. De værdier tager han med sig ind i klubben - helt
naturligt.

For måske det, der i virkeligheden kendetegner ham allerbedst, er hans
grundholdning om, at de bredeste skuldre skal bære mest. Og det gør han. I
stilhed. Uden at gøre et stort nummer ud af det.
Derfor er det mig en stor fornøjelse at overrække NFC Klubpokalen til:
Karsten Gårtlg

Stort tillykke - og tusind tak for din indsats for NFC

• Ordet er frit:
• De ældre har lidt svært ved at melde sig ind. De bliver sendt ind til Rene
• Kunne man lave et aftentilbud til herre senior+ alla fodbold fitness. Det
er der allerede. Det er bare ikke så synligt enedu.
• Følger bestyrelsen op på strategien. Vi er i gang der skal mere struktur
på hvordan vi følger op.
• Hele Danmarks Klubhus - Det vides ikke hvor det skal ligge endnu, kun
at det skal ligge i Nykøbing f
• Snak med drengene som er skiftet til andre klubber, hvordan gør vi det
bedst muligt.
• Hvordan sikre vi at det bliver en hel klub og ikke delt op i TT og BT. Der
er allerede nogle initiativer i gang både på træningsbanen og Socialt.
Det skal bare formidles ud.

Formanden Rene Fjeldsøe Sørensen (RFS) slutter af med takke.

Tak til jer alle for fremmødet i aften - for jeres engagement, jeres input og den
måde, I bakker op om foreningen på. Det betyder mere, end man måske lige tror.

Jeg vil også gerne sige en stor tak for genvalget/ den tillid, I har vist bestyrelsen og
mig personligt. Vi tager opgaven på os med både ydmyghed og stor lyst til at arbejde
videre for foreningen.

Derudover vil jeg gerne rette en særlig tak til dirigenten for at lede os sikkert og
roligt gennem dagsordenen.

Tak også til revisor for et solidt arbejde og overblikket over økonomien.
Endnu en gang tak for i aften - og tak fordi I bakker op om foreningen.
Forsamlingen råbte afslutningsvist et trefoldigt leve for NFC.

Dirigent Morten erklærede generalforsamlingen for afsluttet og takkede for god ro
og orden. Slut Kl.20.45

Nykøbing F. den 23. april 2026.
Rene Fjeldsøe Sørensen.
Formand Nykøbing FC.
Mette Pedersen
Referent

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk