Herre 2. div: Første træning i 2014 for NFC's 2. divisionshold
Så går det løs igen. Lørdag formiddag samlede spillere, trænere og ledere omkring divisions-holdet sig for første gang i det nye år. Ca. kl. 10.00 dannede kunstgræsbane ved NFC Nord rammen om årets første træning, og her var der således mulighed for at opleve de nye ansigter i truppen.
Ikke mindre end 8 nye ansigter var der at finde. Det var følgende spillere:
- Kasper Marland - back/forsvar - prøvetræner den første tid
- Rasmus Kurek - målmand - prøvetræner den første tid
- Marcus B Rasmussen - midtstopper - prøvetræner den første tid
- Rasmus Kock Nielsen - back - prøvetræner den første tid
- Niklas Sander Rasmussen - midtbane - prøvetræner den første tid
- Lars Pleidrup - midtbane - tidligere FC Vestsjælland
- Nicky Bertelsen - angriber - tidligere DMI
- Kasper Jensen - forsvar - tidligere Brønshøj
Således er truppen pt. oppe på 21 spillere.