Herre LF og S1: Opstart 2014

13. januar 2014 kl. 08:54
TRÆNER-TEAMET BYDER SPILLERNE VELKOMNE

2013 er knap nok slut før vi skal til at rette fokus mod 2014 som byder på nye udfordringer i oprykningsspillet.

En udfordring som vi glæder os rigtig meget til, både for udviklingen skyld men bestemt også for at komme ud og møde nogle nye mennesker, og en masse fodbold.

Vi har planlagt en opstart med en god blanding af fysisk træning og en masse træning med bold, krydret med nogle spændende trænings-modstander.

Programmet kommer til at kræve god planlægning og vilje fra spillernes side af. Vi vil have vores omklædning og materialer i NFC Syd (Østre Allé) hele foråret. Vi starter træningen mandag den 3. februar 2014 kl. 18.30 på kunstbanen i NFC Nord (Ved Kohaven). Der vil være spisning efter og et mindre opstartsmøde. Planen er at vi mandag træner på kunstbanen kl. 1830, tirsdag har vi alternativ træning kl. 1830 og torsdag træner vi kl. 1930 på kunstbanen.

Efter første træning vil I få udleveret en plan for træningskampe. Vi forsøger at lave et socialt arrangement enten den 22. februar eller den 1. marts. Dette aftaler vi på opstartsmødet. Afbud til første træning gives til Nord på tlf 2015 1641 eller Anders på tlf. 6165 6516. Husk løbesko til alle træninger.

Med hensyn til en ny serie 1 træner, så arbejdes der stenhårdt i kulissen. Vi burde vide meget mere inden for 14 dage.

Hvis der skulle være nye spillere, som har lyst til at forsøge sig, så byder vi dem velkommen.



/Nord og Sørensen

NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk