Herre LF: Skidt søndag for LF-serien

27. august 2013 kl. 11:49
Søndag gæstede vi Maribo i anden runde, og efter vores gode start mod ØUB rent pointmæssigt, troede vi nok alle det skulle følges op med 3 nye.

Lad mig sige det kort – Lortesøndag !!!!

Søndag gæstede vi Maribo i anden runde, og efter vores gode start mod ØUB rent pointmæssigt, troede vi nok alle det skulle følges op med 3 nye. Det blev det som bekendt ikke, efter en flyvende start med hjørnespark efter 3 minutter hvor Morten Heinecke rammer overliggerne, sad vi alle spændt og ventede på mere – det blev bare væk.

Nikolaj Andreassen kom til to store chancer i første halvleg som begge blev brændt, senere var Andreas Kulle og selvsamme Nikolaj A alene med målmanden, men Kulle’s tværpasning blev for blød og en MB-forsvarer kom hjem og fik clearet. MB var også tæt på i første halvleg da Daniel Hartmann’s forsøg tog overliggeren. Sidste bemærkelsesværdige aktion i de første 45 minutter, var da Nikolaj Andreasen tog et skarpt træk ind i feltet og klokkeklart blev fældet, desværre for os blev der ikke fløjtet.

Til anden halvleg måtte vi foretage to udskiftninger, Beno og Dani måtte udgå med skader, men burde nok helt have siddet over denne weekend, for at blive endnu mere klar til de kommende kampe. Målet til 1-0 blev sat ind af Rami Mizal, som var banens bedste. Bolden dumpede ned for fødderne af ham efter klumpsil fra et hjørnespark. Der skulle kun gå 90 sekunder så lå bolden i vores eget net til stor ærgrelse. Et indlæg fra venstre som ikke bliver clearet, og hvor kommunikationen var ikke-eksisterende.

Midt i halvlegen appellerer vi igen for straffe, denne gang for hands efter hjørnespark, men IGEN var der ingen lydt høre i Nikolaj Nielsen’s fløjte, først 3. gang da en MB stopper hiver trøjen af Nikolaj A. i feltet fløjter en svag dommer for straffe som Andreas Kulle omsætter. Efterfølgende rammer vi stolpen 2 gange, og Daniel Hartmann fra MB sparker et frispark meget tæt forbi i en anden halvleg hvor vi skulle have scoret på vores mange chancer, men som så ofte set, så presser MB de sidste minutter og laver et identisk mål med det første via indlæg. Desværre for os var det tabte 2 point i en kamp som vi skulle vinde, men viljen, gejsten og koncentrationen manglede langt hen ad vejen.

MB – NFC 2-2 (0-0)
0-1   Rami Mizal
1-1   Daniel C.
1-2   Andreas Kulle
2-2  Andreas Stryger

NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk