Menu

Herre S3: Kampreferat for turneringskamp NFB Vs NFC. Serie 3, 2

23. september 2013 kl. 11:01
En søndagskamp!! Faktisk er det ret længe siden, at jeg har spillet en sådan. Men jeg havde tilbudt mig, og pludselig skulle jeg også stå for dagens hold. Den tager jeg, de skal i hvert fald ikke stå uden nogen.

Inklusive undertegnede troppede 14 friske mand op og alle var kampklare.

Dommeren fløjter op, og hurtigt bliver der alvorligt pres oppe foran NFC´s mål, da NFB i hvert fald også var klare. Men vi får egentlig ok styr på det. Selvfølgelig er der misforståelser, når folk ikke kender hinanden eller ikke lige spiller der, hvor man plejer. Sådan er det bare. Men i det lys, fik vi egentlig redet os fint ud af flere pressede situationer.
Mht. spillet fremad havde vi lidt mere modvind. NFB havde et godt hold og de pressede hurtigt boldholderen, så afleveringerne sad ikke altid i skabet. Det gav så NFB medvind, som de bogstaveligt også havde.
 Men som halvlegen gik kom de ret tæt på målet og ved en misforståelse mellem forsvar og målmand, fanger modstanderen en fejlaflevering og sætter bolden sikkert i NFC´s mål. Ærgerligt da vi på det tidspunkt egentlig fik presset NFB længere tilbage på banen.  DVS op til midten ;o).

Nå, men den gode stemning skulle ikke ødelægges af den grund.

Vi fortsatte og kæmpede bravt. Oliver kæmpede i forsvaret, blev skiftet ud, for så senere komme ind på midten, hvor han følte sig bedre tilpas og faktisk også kom mere med i spillet.

Men vinden drillede altså NFC. På et hjørnespark til NFB, kom Reza, som fightede bravt hele kampen, højst med hovedet....og Frederik var forsvarsløs på dette flotte hovedstødsmål ( selvmål )    arhhhhhh igen ærgerligt.

Og jeg må være ærlig at sige, jeg er lidt i tvivl om NFB fik det 3 mål i 1. halvleg eller ej. Men et mål mere fik de. Dette husker vi som et reelt gennemspillet et.
NFC havde også nogle muligheder for at komme helt op foran NFB´s mål, men ofte blev det kun til næsten og lige ved. Havde vi været lidt hurtigere med at aflevere bolden, tror jeg chancerne havde været størrere.

 I halvlegen fik vi drøftet lidt vores svagheder og om hvor vi kunne styrke spillet. Lidt mere ro på, med flere side-afleveringer og så læg lidt mere pres på deres boldholder. Samtidig skulle vi jo nu til at have vinden i ryggen. Frederik på målet fik en lille opsang om, at være lidt mere aggressiv og vise hvem der bestemte i feltet. Og det syntes jeg han blev bedre til i anden halvleg.

Og i gang igen vi kom. Og det var helt tydeligt fra start, at vi søgte mere at spille bolden rundt og få smidt bolden ud på kanterne. Vi startede kampen med 3 forsvarer og en forstopper. I anden halvleg trak vi en mand mere ned og spillet på kanterne blev absolut bedre. Det betød nu også, at vi fik spillet over midten og op i modstanderen straffefelt.
Chancer fik vi nu også, som vi skulle have scoret på. Størst var en hvor hele 3 mand har afslutning foran målet. Og det vel at mærker under 2 meter fra !!!!      Ufatteligt!!!!! Mustafa, Mike og Olivers øre var røde.  Men her måtte vi hæfte os ved, at hele opspillet til chancen, var super godt kombineret. Folk tilbød sig, spillede viderere og flyttede sig så at andre blev frie. Tænker at eksemplet står i DBU´s taktiske oplæg ;o)

Vi så også sige, at det var jo ikke fordi, at NFB ikke havde chancer. Det havde de. Ruder, undertegnede, Ståle, Brandt, Mustafa og Lasse skiftevis i forsvaret fik løbet pænt meget, og det giver trætte ben. De havde i hvert faldt 4-5 friløbere, men pga. at der hver gang var en, der valgte at løbe efter dem, forcerede de bolden forbi målet. Frederik havde også en 1-1mandsredning.
Johansen ( mener jeg han hed)måtte udgå efter et trælår. Indtil da viste han god fightervilje ude på kanten.
På midten markerede Niklas sig med stort løbepensum og altid en god man at aflevere til i det fremadrettede spil.
Bjørn, Benjamin og Mike kæmpede også fint foran, men havde ikke de bedste vilkår.
NFB var et godt hold, med mange hurtige spillere og god fysik. Gode til hele tiden lægge pres på vores boldholder. De havde store chancer i 2.halvleg, dog uden scoring. Score 2 ultra heldige mål i første halvleg. Tænker 3-0 faktisk er en absolut godkendt indsats fra alle NFC´s spillere.

Da jeg skal spille igen i morgen, ærgre det mig, at der skulle løbes så meget. Men også svært at lade være, når alle mand kæmpede for sagen.

Med disse ord vil jeg slutte og sige "Tak for kampen"

Hugo Coach for NFC´s Vet 1

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk