Oldboys: Første mesterskab er i hus
Cheftræner Thomas Karlsson kan allerede glæde sig over, at mesterskabet er i hus med 4 kampe igen. Det skete onsdag aften, da oldboys mødte TGB.
Til trods for udfordringer med at finde en målmand, da vores vanlige målmand Claus "Bomber" var blevet skadet i 12. time, så stillede vi et slagkraftigt hold og hev sejren hjem. 2 flotte mål blev scoret - 1 af målræven (eller pindsvinet om man vil) Thomas Larsen og et Thomas Karlsson. Der er ikke det store at berette ellers om kampen andet end at Lars Dahl spillede en flot kamp - hvor han i øvrigt blev kåret til kampens spiller - og Karsten Gärtig gjorde det også fornuftigt, men heller ej mere end fornuftigt.
-"En kamp hvor jeg selv måtte hive læsset og var blandt de bedste på banen. Og så scorede jeg et af mine utallige mål" udtalte træner "Kalle" efter kampen til Nykøbing FC's hjemmeside. Om det er reelt var Kalle's fortjeneste lader vi være usagt, men fakta er at nu skal de gamle drenge ud i DM kampene, hvor der altid ligger nogle spændende kampe og venter.
Tillykke til holdet og tillykke til NFC med den første pokal i hus.