Menu

Veteran: Kampreferat for turneringskamp NFC. Vet 1 Vs NFB

27. juni 2013 kl. 11:24
Det var så det!

En æra er slut, for byens 2 årstalsklubber, men der er så sandelig også skabt en ny. NFC skal det hedde i fremtiden og NFC´s vetran 1 er alle glade for, at kunne være med til at opleve og være en del af dette.

Men dagens kamp tænker jeg alligevel må stå i B1901/21´s tegn.

NFB var kommet til B1901´s anlæg med en placering som det sidste i rækken. Alligevel manede Coach Haasse til besindighed før kampen. NFB har flere gange bevist, at man ikke skal tage for let på opgaven, for så de kan godt gøre væsen af sig.

14 mand var sat til dagens kamp og 14 troppede op??igen ! :o)
De to årstalsklubber var godt repræsenteret og nogle af oversidderne samt skadede spillere havde i dagen anledning valgt at møde op, for at støtte det sammenbragte ?NFC?-hold. Måske var det småkagerne og  Bailey-kaffen der trak. Der var i hvert fald flere, der godt kunne have drukket en kop, så tænker at en større kande efter sommerferien er et must.

Og så kom vi i gang på opvisningen, som Mogens B havde fået sat fint op. Banen kunne vi ikke sætte en finger på.  Meeeeeeen spillet hang noget efter. I starten af kampen virkede det som om vi var gået på ferie. Vi stod meget på hælene og spillet hang ikke godt sammen. Det drog NFB fordel af og spillede sig snildt igennem til flere chancer. Og deres pres resulterede da også i en scoring. Godt gennemspillet, ud på fløjen, en velplaceret aflevering hårdt ind foran målet og en fod. Carsten N havde ikke en chance. Han stod i øvrigt en rigtig god kamp og havde flere afgørende redninger.

Scoringen fik i første omgang ikke ændret noget på spillet. Men da vi nærmer os slutningen af 1 halvleg, var det som om, at spillerne sagde, " nu skal det altså være". Det betød mere bredte på bolden og flere stationer. Spillet kom nu mere frem på banen, og man kunne godt tænke, at en scoring var nær. Det blev ved tanken.
0 ? 1 var halvlegs-resultatet.

 


I halvlegen blev det noteret, at vi nu skulle holde fast i det sidste kvarters gode takter, holde tonen positiv, så skulle målene nok komme.

Som sagt så sket. Holdet fortsatte det gode spil og kom til flere rigtig gode chancer, dog ikke med mål. Kort tænkte coachen om dette skulle gå hen og blive slutresultatet, men så kom de forløsende mål. Henning Jensen fik sat sidste fod på et godt pres inde foran modstanderens mål. 
Helt klart at det gav os endnu flere chancer, men må også sige, at NFB ikke gav os sejren. De kæmpede videre og havde flere gode chancer, hvor vi nød godt af Carstens N´s målmandsspil.
Men vi havde uden tvivl også mange. Mogens virkede meget oplagt i dagens kamp og havde flere gode detaljer, som havde, kunne resultere i årets indtil videre bedste mål. Det skete ikke. En sublim dribletur, hvor man fik tankerne tilbage, til da han spillede divisionsbold, endte desværre lige foran målet og bolden kom ikke ind. Men flot så det ud!

2-1 blev det alligevel. Efter et dømt frispark i hjemmeholdets favør, tænkte Carste P(irlo), at gentage succesen fra Stubbekøbing-kampen. Og det gjorde han. Lige hen over den opstillede mur, og i den side hvor målmanden ikke stod.

Kampen skulle vi slutte med 10 mand. Bomber-Bo kunne godt holde sine talegaver nede, men dommeren så også ham holde fast i modstanderen, da Søren Høj forsøgte at komme forbi. Og så måtte han ud med gult kort       
Begge spillere gjorde en god figur i dagens kamp.
Fløjten gik og slutresultatet blev 2-1

En godkendt 2 halvleg og 3 point på kontoen.

Kampens spiller blev Niels Aarslev, som fik overrakte, den nu ny-renoverede pokal af Bomber-Bo.

Så var det ellers tid til lidt socialt og velsmurte smørebrød fra Ole.

 

Samtidig blev der på bestyrelsens vegne budt en øl, hvilket NFC Vet 1 takker for.

Så er det sommerferietid og Coach Haase ønsker alle spillere, der har hjulpet til på holdet ? God Ferie?. Håber, at der i ferien bliver tid til et "par"km i benene og at de skadede spillere kommer i gang igen.

Vi starter op mandag den 19. august kl. 19.00 hjemmebane. Dvs. på NFC´s anlæg Nord. Her skal vi møde Systofte.

Ved redaktionslukketid, var der ikke tikket flere resultater ind, men tænker at Vordingborg har vundet deres kamp også, og har dermed 2 point mere end Os.

Husk officiel fusionsdag 1/7-2013. Starter kl 16.00 i B1901 og herfeter i B1921 kl. 16.30

"Mine forældre har altid været der for mig. Helt siden jeg var 7 år"
- David Beckham

 

Coach Haase takker alle for en god indsats.   "Go ferie"

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk