Drenge U13: Flot kamp af Nykøbing FC’s U13 talenthold

Søndag eftermiddag mødte NFC’s U13 talenthold Haslev, som skal spille i mesterrækken. Det var sidste træningskamp inden det går løs imod AB, som de møder hjemme den 1. april. Derfor var det også et spændt trænermandskab, som vi snakkede med kort før kampstart.
- Vi forventer en lige kamp, hvor vi skal forsøge at finjustere tingene inden sæsonstart lød det fra træner Martin Schnack.
Og drengene havde virkelig lyttet efter denne søndag, for fra start af så var de klar og tændte. Nykøbing FC scorer hele 5 gange, og vinder dermed kampen 5-0. Og det var endda med 5 forskellige målscorer.
- De leverede alle en rigtig fin indsats, og det mest positive med mine øjne var at vi havde så mange forskellige målscorer siger Martin Schnack efter kampen.
Det bliver spændende at følge de unge talenter i foråret som går i gang, som tidligere nævnt, den 1. april hjemme imod AB.
Følg holdet her: http://www.nykobingfc.dk/ungdom/drenge-ungdom/drenge-u13/drenge-u13-8-mands