Menu

Drenge U14-19: 3 nederlag og 1 sejr

image Arkivfoto
05. maj 2015 kl. 09:57
Det var kun NFC's U14 hold der løb med sejren i weekenden. De øvrige talenthold tabte deres respektive kampe

U/19 Drenge 2. division

B. 1908 - Nykøbing FC 3-1 (2-0)

Mål: 1-0 (38. min.). 2-0 (44. min.). 2-1 (51. min.) Patrick Nyborg. 3-1 (79. min.).

B. 1908 havde klart fordel af at spille på kunstgræsbanen i Sundby, og amagerkanerne tog stikket hjem efter en 2-0-føring ved pausen. Indskiftede Patrick Nyborg fik reduceret til 1-2 i samarbejde med Aske Arnesen, men B. 1908 fik scoret et afgørende tredje mål. I slutfasen misbrugte NFC et straffespark - begået mod Patrick Nyborg - da Jeppe Arnesen ikke ramte plet. Patrick Nyborg kom ind fra bænken og spillede en stor kamp. 


 

U/17 Drenge 2. division

B. 1908 - Nykøbing FC 2-0 (0-0)

Mål: 1-0 (51. min.). 2-0 (78. min.).

Der manglede i den grad kampgejst hos NFC, og hjemmeholdet var hele tiden et skridt foran og fortjente sejren. De unge talenter fra NFC har haft svært ved at sætte sig igennem for alvor med kun en enkelt sejr i syv kampe efter flere tætte opgør. Emil Knüppel var bedst hos NFC.


 

U/15 Drenge Mester

Lyngby Boldklub - Nykøbing FC 2-1 (0-0)

Mål: 0-1 (45. min.) Christian Meldal. 1-1 (48. min.). 2-1 (53. min.).

Begge hold lagde vægt på tekniske indslag, og igen var NFC med i en meget jævnbyrdig duel, da hjemmeholdet kom tilbage fra 0-1 og vandt 2-1. NFC kom foran ved Christian Meldal, der slog til efter hjørnespark, og i 2. halvleg havde Mads Blak og Christian Meldal kvalificerede afslutningen, men det blev ved 2-1 til Lyngby. Kristoffer Edvardsen, Magnus Warming og Mads Blak var bedst hos NFC.


 

U/14 Drenge Øst

Nykøbing FC - Snekkersten IF 3-2 (3-1)

Mål: 1-0 (9. min.) og 2-0 (12. min.) Benjamin Lauridsen. 2-1 (19. min.). 3-1 (36. min.) Ali Khalili. 3-2 (56. min.).

Efter flere tætte kampe kom træner Mark Hardmans mandskab på vinderkurs efter en stærk præstation især før pausen, hvor gæsterne blev presset i bund. Farlige Benjamin Lauridsen satte gang i hjemmeholdet med to mål inden for tre minutter, og især kanonskuddet til 2-0 var eminent. Kort før pausen sørgede Ali Khalili efter oplæg fra Mads Bjerg for den vigtige 3-1-scoring, og trods pres fra Snekkersten i 2. havleg havde NFC også et par store tilbud. Især Benjamin Lauridsen og Mads Bjerg var kampafgørende for NFC.

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk