Drenge U14-19: Så har talentholdene været i aktion igen

U/19 Drenge 2. division
Nykøbing FC - Brøndbyernes IF 2-6 (1-3)
Mål: 1-0 (11. min.) Patrick Nyborg. 1-1 (21. min.). 1-2 (39. min.). 1-3 (43. min.). 1-4 (59. min.). 1-5 (78. min.). 2-5 (82. min.) Selvmål. 2-6 (88. min.).
Alt startede rosenrødt for NFC, der spillede fremragende, kom foran, men efter et kvarter gik det hele i fisk for falstringerne. Et velspillende BIF-mandskab overtog styringen og var meget effektive med tre mål i hver halvleg. NFC kom foran ved Patrick Nyborg i samarbejde med Simon Bonde Jensen, og alt tegnede godt, men så satte gæsterne sig igennem. Simon Bonde Jensen og Oliver Holm var bedst hos NFC.
U/17 Drenge 2. division
Nykøbing FC - HIK 1-5 (0-2)
Mål: 0-1 (5. min.). 0-2 (34. min.). 0-3 (58. min.). 0-4 (64. min.). 1-4 (66. min.) Emil Knüppel. 1-5 (79. min.).
HIK var bedst, og NFC har trange tider med mange skader og en "smal" trup. Ved stillingen 0-4 fik Emil Knüppel reduceret, men kort tid slog gæsterne til igen og afsluttede opgøret. HIK havde med 2-0 ved pausen et godt udgangspunkt, og det fik NFC aldrig vendt. Oliver Sørensen, Emil Knüppel og Andreas Jørgensen var bedst hos NFC.
U/15 Drenge Mester
BSV - Nykøbing FC 0-4 (0-3)
Mål: 0-1 (1. min.) Christian Meldal. 0-2 (16. min.) Magnus Warming. 0-3 (27. min.) Mads Blak. 0-4 (51. min.) Marius Jensen.
En forrygnede start med to scoringer inden for 16 minutter lagde grunden til en sikker sejr, og gæstetræner Jan Soloy havde masser af ros til mandskabet, hvor keeper Brandon Berger og Bastian Jensen var storspillende. Christian Meldal slog til efter et minut på oplæg fra Kristoffer Edvarsen, og Magnus Warming øgede direkte på frispark. Mads Blaks mål til 3-0 efter klumpspil punkterede kampen, inden Marius Jensen sluttede af assisteret af Mads Blak.
U/14 Drenge Øst
Nykøbing FC - B. 1903 4-2 (2-0)
Mål: 1-0 (8. min.) Lucas Christiansen. 2-0 (13. min.) Ali Khalili. 3-0 (47. min.) Mads Bjerg. 3-1 (51. min.). 4-1 (65. min.) Lucas Christiansen. 4-2 (79. min.).
NFC var det bedste hold, og fik en lynstart med to mål inden for 13 minutter. Lucas Christiansen åbnede ballet assisteret af Benjamin Lauridsen, der også stod bag et fremragende oplæg, da Mads Bjerg øgede til 3-0. Ali Khalili havde forinden bragt NFC på 2-0 efter oplæg fra Simon Jonegk. Lucas Christiansen afsluttede et flot angreb til 4-1, inden B. 1903 fik reduceret til slutfacit. Hos NFC var der især roser til Lucas Christiansen, Simon Schultz og Markus Frimann.