Menu

Drenge U14-U17: Så startede NFC talentholds turnering

image
15. august 2016 kl. 10:58

U/17 Drenge Øst 1 

IF "Skjold" Birkerød - Nykøbing FC       NFC vinder uden kamp

Træner Brian Rasmussen, NFC, blev telefonisk orienteret om aflysning af kampen, idet sjællænderne ikke kunne stille hold til hjemmekampen på grund af gymnasiefest. Tre point uden at få sved på panden for NFC, men en noget usædvanlig holdning fra sjællændernes side.  

U/17 Drenge Mester 

Næstved IF - Nykøbing FC 2 1-1 (0-1)

Mål: 0-1 (18. min.) Simon Jonigk (straffespark). 1-1 (51. min.).

NFC var bedst og havde teten det meste af kampen, men pauseføringen holdt ikke, og NIF fik udlignet efter pausen. NFC kom foran på et straffespark begået mod Kristoffer Edvarsen, og Simon Jonigk scorede det første mål for gæsterne i sæsonpremieren.

Ali Khalili var tæt på at bringe NFC foran 2-0, men han ramte trekantsammenføjningen ved 1-0. Ærligt at det ikke blev til tre point efter stærke præstationer af Laurits Tværmose, Henri Droxi og Kristoffer Edvardsen.

U/15 Drenge Øst 2

Hvidovre IF - Nykøbing FC 5-0 (2-0)

Mål: 1-0 (21. min.). 2-0 (26. min.). 3-0 (41. min.). 4-0 (46. min.). 5-0 (49. min.).

NFC havde det svært i Hvidovre, hvor August Klostergaard Pedersen var tæt på at bringe falstringerne i front, men han ramte stolpen ved 0-0. I stedet over HIF dirigentstokken, og med fem pletskud var der ikke den store tvivl om, hvor de tre point skulle bogføres. Jakob Nabate og Jakob Mølgaard ved bedst hos NFC.

U/14 Drenge Øst

Nykøbing FC - B. 1908 7-0 (3-0)

Mål: 1-0 (8. min.) Albert Petersen. 2-0 (17. min.) Oliver Baltzer. 3-0 (23. min.) Emil Berner. 4-0 (42. min.) Milas Schwensen. 5-0 (45. min.) og 6-0 (55. min.) Albert Petersen. 7-0 (61. min.) Nasiim Ali Nagi.

De unge talenter fik en flyvende start med en kæmpesejr over B. 1908, som ikke havde ret meget at skulle have sagt. Køreplanen var lagt, og allerede efter otte minutter lagde Albert Petersen, der scorede hattrick, grundstenen med scoringen til 1-0.  Albert Petersen var sammen med Nikolaj Hildebrandt dominerende hos NFC, der ikke fik den store modstand i sæsonpremieren.   

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk