Menu

Drenge U14-U19: 4 Sejre og et enkelt nederlag i weeekenden

image
03. maj 2017 kl. 08:34

U/19 Drenge Øst 2

Nykøbing FC - Vallensbæk IF 3-1 (3-1)

Mål: 1-0 (1. min.). Christian Von Würden. 2-0 (6. min.) Lucas Mathiesen. 2-1 (13. min.). 3-1 (16. min.) Casper Sarka.

NFC tog alle tre point i topkampen, hvor sjællænderne fik en udvisning i 2. halvleg, der var målløs. Forinden havde NFC leveret storspil og lagde hårdt ud med scoring i første minut ved Christian Von Würden efter et sololøb, og kort efter øgede Lucas Mathiesen assisteret af Janus Knudsen. Vallensbæk reducerede, men tre minutter senere lukkede Casper Sarka kampen efter oplæg fra Jakob Johansen. Uden at give gæsterne ret mange chancer for at komme ind i kampen viste NFC styrke, og keeper Brandon Berger var sikkerheden selv. 

 

U/17 Drenge Øst 1

Nykøbing FC - Farum BK 2 6-1 (3-0)

Mål: 1-0 (8. min.) og 2-0 (26. min.) Frederik Langkilde. 3-0 (38. min.) Alhaji K. Faye. 3-1 (46. min.) 4-1 (48. min.) Alhaji K. Faye. 5-1 (64. min.) Ali Khalili. 6-1 (78. min.) Nikolai "Noller" Christensen. 

Fire sejre i fem kampe sender NFC op på en delt førsteplads med BK Frem, og sjællænderne fik en lektion med tenniscifre efter en god start af hjemmeholdet og tre scoringer inden pausen. Frederik Langkilde spillede en stor kamp og åbnede ballet med to pletskud, inden Alhaji K. Faye øgede til 3-0. Han sørgede også for målet til 4-1 i samarbejde med Ali Khalili, der gik solo og øgede til 5-1, inden Nikolai "Noller" Christensen lukkede målfesten efter oplæg fra Ali Khalili. Ved de fire sejre har NFC scoret 23 mål.

 

U/17 Drenge Mester

Vordingborg IF - Nykøbing FC 3-8 (1-4)

Mål: 0-1 (12. min.) Elias Pedersen. 0-2 (21. min.) Jerry Saengsunanon. 0-3 (23. min.) Emil Kobbernagel. 1-3 (31. min.). 1-4 (38. min.) Elias Pedersen. 1-5 (41. min.) og 1-6 (42. min.) Jerry Saengsunanon. 1-7 (54. min.) Alan Øzdemir. 2-7 (60. min.). 2-8 (66. min.) Christian Meldal (straffespark). 3-8 (82. min.).

Trods vanskelige baneforhold leverede NFC en stærk præstation og viste store takter især i offensiven. Med en føring på 4-1 ved pausen stod NFC stærkt før 2. halvleg, hvor gæsterne fortsatte med speederen i bund anført af Kim Lungay og farlige Elias Pedersen. Med tre mål var Jerry Saengsunanon også i målform.

 

U/15 Drenge Øst 2

Nykøbing FC - Lyngby Boldklub 2 2-1 (0-0)

Mål: 1-0 (41. min.) Selvmål. 2-0 (57. min.) Frederik Skov. 2-1 (62. min.).

Tredje sejr i træk til NFC, der også var en kende stærkere end gæsterne. NFC skabte de fleste chancer , men der måtte et selvmål til, inden hjemmeholdet kom foran. Frederik Skov øgede til 2-0 på et glimrende langskud, og selv om gæsterne fik reduceret, var sejren fortjent. Dermed har NFC markeret, at man vil være med helt fremme anført af keeper Peter Wislund Hansen, Frederik Skov og August Klostergaard Pedersen.

 

U/14 Drenge

 FC Roskilde - Nykøbing FC 3-1 (2-0)

Mål: 1-0 (9. min.). 2-0 (17. min.). 2-1 (37. min.) Lucas Nyman Engelmand. 3-1 (69. min.).

Fjerde nederlag i træk til NFC i den stærke række, og sjællænderne fik den bedste start, inden NFC fandt rytmen og pressede på for 2-2. Allan Chebli havde chancen tæt under mål, men han fik ikke bugseret bolden i nettet, og i stedet slog FC Roskilde kontra og lukkede kampen til 3-1. NFC sluttede godt i 1. halvleg, men den negative start blev dyr. Lucas Nyman Engelmand fik reduceret til 1-2 efter et frispark fra Oliver Baltzer. Hos NFC var Oliver Baltzer og Nikolaj Hildebrand bedst.

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk