Menu

Drenge U14-U19: En blandet weekend for NFC's talenthold

image
09. maj 2017 kl. 09:16

U/19 Drenge Øst 2

Nykøbing FC - Brøndbyernes IF 2 4-0 (2-0)

Mål: 1-0 (9. min.) Casper Sarka. 2-0 (39. min.) Frederik Tværmose Nielsen. 3-0 (49. min.) og 4-0 (76. min.) Jakob Johansen.

Det går godt for de unge "bjørne", der havde chancer til en større sejr, men 4-0 var dog også en magtdemonstration, hvor Casper Sarka åbnede ballet i samarbejde med Oliver Skaaning. Frederik Tværmose Nielsen øgede til 2-0 efter oplæg fra Emil Knüppel, og farlige Jakob Johansen sørgede for scoringerne til 3-0 og 4-0. Især kampens sidste scoring var sevædigt efter godt opspil. Fem sejre i syv kampe er stærk af NFC, hvor keeper Brandon Berger igen stod godt, mens Emil Knüppel organiserede defensiven.

U/17 Drenge Øst 1

Nykøbing FC - B. 93 2 0-1 (0-0)

Mål: 0-1 (61. min.). 

Efter tre sejre på stribe er NFC-maskinen gået noget i stå, og trods mange store chancer fik ingen ramt plet mod B. 93 2, der gik forbi i tabellen. NFC er nu midterhold og burde efter store tilbud have fået meget mere ud af hjemmekampen. Midterforsvaret - Simon Jonigk/Markus Frimann - stod stærkt i billedet hos NFC sammen med Nikolai "Noller" Christensen. 

U/17 Drenge Mester

Nykøbing FC - Næstved IF 4-0 (1-0)

Mål: 1-0 (23. min.) og 2-0 (55. min.) Christian Meldal. 3-0 (57. min.) Elias Pedersen. 4-0 (79. min.) Henri Doxi.

NIF blev sat under pres fra start, og to sololøb og scoringer af Christian Meldal var første skridt på vej mod en sikker sejr. Elias Pedersen øgede til 3-0 efter et kontraangreb, og Henri Doxi sluttede af med at score i tomt mål efter at have afdribleret keeperen. Frederik Sigil var stærk i målet hos NFC og parerede et straffespark - som han selv begik - ved 1-0. Emil Kobbernagel og Christian Meldal var i hopla hos NFC, der ser ud til at have ramt topformen.

 

U/15 Drenge Øst 2

Hørsholm-Usserød IK - Nykøbing FC 2-0 (0-0)

Mål: 1-0 (59. min.). 2-0 (69. min.).

Det var en total offday for NFC, der tabte til bundholdet og kom til at sætte sjællænderne i gang med et selvmål. Efter tre sejre i træk var det en skuffelse for gæsterne på en dag, hvor intet fungerede, og det kostede dyrt i kampen om topplaceringerne. Sebastian Huge Larsen og Nicklas Reimer var bedst hos NFC.

U/14 Drenge Øst

Nykøbing FC - Brøndbyernes IF 3-1 (0-1)

Mål: 0-1 (16. min.). 1-1 (39. min.) Oliver Baltzer. 2-1 (44. min.) Allan Chebli. 3-1 (63. min.) Albert Petersen.

 

I en stærk række viste NFC for alvor tænder efter fire nederlag, og det gik ud over BIF, der ellers førte 1-0, inden hjemmeholdet for alvor gik i offensiven. Oliver Baltzer udlignede med et fornemt lob fra 25 meters afstand, og Allan Chebli bragte NFC på 2-1. Det blev 3-1 ved Albert Petersen via stolpen efter en aflevering fra Allan Chebli. Keeper Mads Olsen stod en kanonkamp for NFC, der tørstede efter sejr og kom på tavlen.

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk