Menu

Drenge U14-U19: Fantastisk weekend

image
20. september 2016 kl. 10:06

U/15 Drenge Øst 2

Nykøbing FC - Brøndbyernes IF 2 3-4 (1-2)

Mål: 1-0 (26. min.) Simon Madsen. 1-1 (28. min.). 1-2 (29. min.). 2-2 (46. min.) August Klostergaard Pedersen. 3-2 (49. min.) Selvmål. 3-3 (52. min.). 3-4 (65. min.).

 

Fjerde sejr i seks kampe for BIF i en tæt kamp, hvor gæsterne havde en kæmpechance foran tomt mål, men et fantastisk tilbageløb af Malthe Brodka reddede situationen. NFC kom foran ved Simon Madsen efter oplæg fra August Klostergaard Pedersen, men to hurtige mål skaffede BIF i front ved pausen. August Klostergaard Pedersen udlignede assisteret af Viktor Stryger, og et selvmål sendte NFC på vinderkurs. To pletskud fra BIF ændrede billedet totalt, og trods gode præstationer af Oliver Grundahl og Salman Hamidi blev det til nederlag.

 

U/17 Drenge Øst 1

Nykøbing FC - Herfølge BK 2 2-1 (2-1)

Mål: 0-1 (21. min.). 1-1 (26. min.) Simon Schultz. 2-1 (32. min.) Niclas "Noller" Christensen.

 

NFC er med helt fremme efter en fortjent 2-1-sejr mod et af bundholdene. Gæsterne kom ellers foran, men inden pausen sørgede Simon Schultz for udligningen efter oplæg fra Kristoffer Edvardsen. Indskiftede Niclas "Noller" Christensen blev matchvinder, da han efter 32 minutter slog til på en aflevering fra Bastian Jensen. Det var efter 15 sekunder på banen, at den lille tekniker viste koldblodighed og han var sammen med keeper Brandon Berger i fokus hos NFC.

 

U/17 Drenge Mester

 

Nykøbing FC - Himmelev-Veddelev BK 4-0 (0-0)

Mål: 1-0 (48. min.) og 2-0 (51. min.) Henri Doxi. 3-0 (74. min.) Alan Øzdemir. 4-0 (76. min.) Henri Doxi.

 

Gæsterne forsøgte sig med en talstærk defensiv, som NFC havde problemer med at bryde op før pausen. Indskiftede Henri Doxi slog porten til sejr op med to mål på tre minutter, og Alan Øzdemir øgede til 3-0 direkte på frispark, inden Henri Doxi lukkede og slukkede med sin tredje scoring. Han er nu oppe på ni pletskud, og efter seks runder er træner Paw Langers mandskab med helt fremme anført af keeper Jeppe Rasmussen og farlige Henri Doxi.

 

U/14 Drenge Øst 2

 

Vanløse IF - Nykøbing FC 1-6 (0-3)

Mål: 0-1 (9. min.) og 0-2 (12. min.) Lucas Engelmand. 0-3 (28. min.) og 0-4 (46. min.) Emil Berner. 0-5 (58. min.) Allan Chebli. 1-5 (61. min.). 1-6 (64. min.) Jonas Foged.

 

NFC vandt den femte sejr i seks kampe og overtog førstepladsen fra Holbæk B&I, der overraskende tabte til Roskilde KFUM. Falstringerne stod for flere spektakulære mål, og Lucas Engelmand og Emil Berner lagde grundstenen til tenniscifrene med hver to pletskud,inden Allan Chebli øgede til 5-0. I slutfasen kom Jonas Foged også på scoringslisten, og der stod NFC på næsten alt anført af Oliver Baltzer og et stærkt midterforsvar - Julian Jensen og Jacob Blach Nielsen. 

 

U/19 Drenge Øst 2

Nykøbing FC - BSV/FC Holte 1-0(1-0)

Gæsterne fra Ballerup/Skovlunde/Holte kom til Nykøbing med 4 sejre i fem kampe, men kørte tomhændet hjem over Farøbroen efter et nederlag til et meget stærkt NFC-mandskab, der slog til efter 40. min. spil. Casper Sarka stod bag den afgørende bold til Oliver SKaaning der scorede et fremragende mål på et flugtskud og således blev matchvinder. Gæsterne var især farlige på standardsituationer, men NFC-spillerne bevarede overblikket og sejrede fortjent. Casper Sarka og Emil Knüppel var de meste fremtrædende på det vindende NFC-mansdskab.

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk