Drenge U14-U19: Læs om talentholdens weekend

U/14 Drenge Øst 2
Slagelse B&I - Nykøbing FC 2-3 (1-3)
Mål: 1-0 (9. min.). 1-1 (16. min.) Milas Schwensen. 1-2 (21. min.) Oliver Baltzer. 1-3 (28. min.) Emil Berner. 2-3 (68. min.).
Anden sejr i to kampe for NFC, der kom bagud i Slagelse, men vendte slaget med tre mål før pausen. Milas Schwensen udlignede på et langskud, og Oliver Baltzer stod for føringsmålet. Et godt langskud fra Emil Berner bragte gæsterne på 3-1, inden SBI reducerede to minutter før tid. Emil Berner og Markus Midtgaard var bedst hos NFC, der især havde drev i spillet før pausen.
U/17 Drenge Øst 1
Nykøbing FC - BK Frem 0-0
NFC havde mest at byde på boldmæssigt, men BK Frem havde en masse fysik at stå imod med, og trods store tilbud til NFC ved Nikolaj Bonde, Kristoffer Edvardsen og "Noller" Christensen reddede københavnerne det ene point. NFC spillede trods manglende scoring en udmærket kamp anført af Kristoffer Edvardsen, Benjamin Lauridsen og Nikolaj Bonde.
U/17 Drenge Mester
Nykøbing FC - Vipperød BK 3-4 (2-3)
Mål: 1-0 (8. min.) Henri Doxi. 1-1 (12. min.). 1-2 (21. min.). 1-3 (28. min.). 2-3 (41. min.) Henrik Doxi. 3-3 (44. min.) Jerry Saengsunanon. 3-4 (74. min.).
Der var stor skuffelse hos NFC efter nederlaget, hvor et par situationer med manglende koncentration kostede dyrt. Trods en god 2. halvleg formåede NFC ikke at hente point. Henri Doxi scorede de to første NFC-mål, og Jerry Saengsunanon udlignede til 3-3, men det rakte ikke til slut mod sjællænderne. Henry Doxi og Emil Kobbernagel Rasmussen trak det største læs hos hjemmeholdet, der burde have fået udbytte.
U/15 Drenge Øst 2
Nykøbing FC - BK Skjold 4-5 (3-2)
Mål: 1-0 (3. min.) Valdemar Nielsen. 1-1 (14. min.). 2-1 (24. min.) Viktor Stryger. 3-1 (27. min.) Simon Madsen. 3-2 (33. min.). 3-3 (38. min.) 3-4 (48. min.). 3-5 (68. min.). 4-5 (69. min.) Simon Madsen.
Der var målfest, da NFC tabte 4-5 til københavnerne trods en fin start, da Valdemar Nielsen helflugtede bolden i nettet efter tre minutter. To hurtige scoringer af Viktor Stryger og Simon Madsen gav forhåbning om point for NFC, men BK Skjold svarede igen med fire mål, inden Simon Madsen fik reduceret til 4-5. Valdemar Nielsen og August Klostergaard Pedersen var bedst hos NFC.
U/19 Drenge Øst 2
Nykøbing FC - Vordingborg IF NFC vinder uden kamp.
Lørdag aften meldte VIF afbud, da nogle spillere ikke var i stand til at deltage, og dermed fik NFC tre point uden sved på panden.