Drenge U14-U19: Skidt weekend for talentholdene

U/19 Drenge Øst 2
Vordingborg IF - NFC 3-0 (1-0)
Mål: 1-0 (23. min.). 2-0 (49. min.). 3-0 (64. min.).
Intet ville lykkes for NFC på en "pløjemark", og VIF tog stikket hjem uden at gæsterne kom på måltavlen. Der var ellers et par gode tilbud før pausen til Christian Von Würden og efter pausen til Jakob Johansen, men det hele løb ud i sandet på en total off day for falstringerne. Indsatsen var langt under middel hos næsten alle NFC-erne.
U/17 Drenge Øst 1
BK Frem - NFC 6-3 (4-1)
Mål: 1-0 (11. min.). 2-0 (19. min.). 3-0 (35. min.) 3-1 (41. min.) Frederik Vangkilde. 4-1 (43. min.). 5-1 (51. min.). 5-2 (54. min.) og 5-3 (65. min.) Frederik Vangkilde. 6-3 (74. min.).
NFC kunne ikke følge den fremragende sæsonstart op - 7-0 over Skjold Birkerød - og tabte efter en noget skuffende indsats. Efter 1. halvleg havde københavnerne afgjort kampen med en føring på 4-1, og selv om NFC fik reduceret til 3-5, var det BK Frem, som sluttede af med scoringen til 6-3. Frederik Vangkilde var i hopla med alle tre NFC-pletskud, og der var desuden pil opad for Markus Frimann.
U/15 Drenge Øst 2
NFC - BSF 3-1 (1-0)
Mål: 1-0 (28. min.), 2-0 (59. min.) og 3-0 (69. min.) August Klostergaard Pedersen. 3-1 (70. min.).
Alle leverede for NFC, hvor hattricksskytten August Klostergaard Pedersen var helt på toppen. Han lagde for i 1. halvleg assisteret af Oliver Grundahl, og med Viktor Stryger som oplægger øgede August Klostergaard Pedersen til 2-0, inden han sluttede af kort før tid efter opspil fra Jeppe Henckel og Kevin Skovgaard. Malthe Brodka Andersen var meget stærk i forsvaret hos NFC, der for alvor kom i gang.
U/14 Drenge Øst 1
Farum BK - NFC 12-0 (8-0)
Mål: 1-0 (5. min.). 2-0 (6. min.). 3-0 (7. min.). 4-0 (22. min.). 5-0 (24. min.). 6-0 (28. min.). 7-0 (33. min.). 8-0 (39. min.). 9-0 (45. min.). 10-0 (48. min.). 11-0 (54. min.). 12-0 (59. min.).
Det var en afklapsning af de store, da NFC var på besøg hos talentfabrikken i Farum. Sjællænderne var i særklasse, og falstringerne har for alvor fået nogle stærke modstanderne i eliterækken. Efter 2-4 mod KB var der ikke meget at stille op mod Farum BK. Kampen var reelt afgjort efter syv minutter, hvor det fysisk overlegne Farum-mandskab førte 3-0.