Drenge U15-U19: Talentholdenes sidste runde for denne sæson

U/19 Drenge Øst 2
B. 1903 - Nykøbing FC 3-5 (3-3)
Mål: 0-1 (3. min.) Oliver Skaaning. 0-2 (4. min.) Jakob Johansen. 1-2 (8. min.). 2-2 (18. min.). 3-2 (33. min.). 3-3 (58. min.) og 3-4 (58. min.) Jakob Johansen. 3-5 (77. min.) Oliver Skaaning.
NFC tog stikket hjem i topkampen, hvor en 2-0-føring blev indhentet, og københavnerne kom foran 3-3, inden Jakob Johansen udlignede efter hjørnespark i samarbejde med Lucas Jensen. Efter pausen viste NFC, at de er rækkens bedste hold og hentede den 11. sejr i 13 kampe på mål af farlige Jakob Johansen og Oliver Skaaning. Sidste scoring faldt efter en drømmeaflevering fra Janus Knudsen. Hos NFC var flere i fokus, men Oliver Skaaning og Emil Knüppel var esserne.
U/17 Drenge Øst 1
B. 1903 - Nykøbing FC 4-1 (1-0)
Mål: 1-0 (17. min.). 2-0 (43. min.). 3-0 (67. min.). 3-1 (72. min.) Mathias Baltzer. 4-1 (80. min.).
Otte sejre i 12 kampe er klart godkendt af NFC, der tabte kampen om tredjepladsen, men det skal ikke overskygge mange andre stærke indsatser. Da hjemmeholdet kom foran 3-0, gik gassen noget af NFC-spillerne, selv om Mathias Baltzer fik reduceret til 1-3 efter hjørnespark fra Mads Bjerg. Nederlaget efter fem kampe i træk uden tab blev en realitet, men sæsonen viste flere gode ting.
U/15 Drenge Øst 2
Allerød FK - Nykøbing FC 3-2 (2-1)
Mål: 1-0 (1. min.). 2-0 (9. min.). 2-1 (28. min.) Jonas Laursen (straffespark). 2-2 (59. min.) Albert Petersen. 3-2 (70. min.).
Hjemmeholdet vandt fortjent og kom godt fra start med scoring efter 40 sekunder og igen inden det 10. minut til 2-0. Jonas Laursen reducerede på et straffespark dømt for hands, og Albert Petesen udlignede på et fremragende lob efter oplæg fra Salman Hamidi. Kort før tid fik sjællænderne hevet sejren i land med målet til 3-2. Hos NFC imponerede Albert Petersen og Nikolaj Hildebrand, der begge var "udlånt" fra U/14-holdet.