Drenge U17 og U15: Nederlag til både U17 2. div. og U15 mesterrække hold

U/17 Drenge 2. division
Nykøbing FC - BK Frem 0-2 (0-0)
Mål: 0-1 (46. min.). 0-2 (65. min.).
NFC er ramt af skader, og det blev ikke bedre, da Casper Sarka og Mads Emil Myssen måtte forlade banen mod BK Frem. Efter 0-0 ved pausen fik gæsterne med fysisk overtag sat sig på kampen og scorede to gange i en ellers jævnbyrdig match. Keeper Oliver Sørensen var en sikker sidste skanse hos NFC, hvor der også var plusser til Christian Von Würden og Tobias Andersen.
U/15 Drenge Mester
Brøndbyernes IF - Nykøbing FC 4-3 (2-1)
Mål: 1-0 (9. min.) straffespark. 1-1 (24. min.) Christian Meldal. 2-1 (27. min.). 3-1 (55. min.). 3-2 (57. min.) Christian Meldal. 3-3 (65. min.) Mads Blak. 4-3 (69. min.).
NFC havde store forsvarsproblemer, og det kostede dyrt. Gæsterne var ellers i målhumør, men trods tre pletskud var der ingen point til kontoen. Christian Meldal spilede en stor kamp og udlignede til 1-1 efter oplæg fra Elias Pedersen, og han stod også bag 2-3-målet. Det blev 3-3, da Mads Blak slog til efter hjørnespark, men kort før tid kneb det igen bagud, og BIF sikrede sig sejren.