Drenge U21: Sejr over Hillerød fodbold

U/21 A Drenge
Hillerød Fodbold - Nykøbing FC 0-1 (0-1)
Mål: 0-1 (2. min.) Mads Bindzus.
Tredje sejr i tre kampe for de unge "bjørne", der anført af en "snu ræv", træner Jan Jacobsen, vandt 1-0 i Hillerød på et mål efter to minutter. Andreas Nørholm kom afsted på højreflanken, og hans indlæg var Mads Bindzus over og fik bolden i nettet. Bindzus arbejdede fremragende i front, og der var flere fine præstationer af det meget unge NFC-mandskab, der bestod af flere U/17- og U/19-spillere med rutinerede Tobias Brogaard i målet. Han havde et par store redninger, bl.a. i slutfasen, hvor sjællænderne gik efter 1-1-målet. Midterforsvaret - Emil Knüppel/Andreas Jørgensen - spillede stærkt, men hele holdet kæmpede fra start til mål og blev belønnet. I næstsidste runde venter FC Helsingør i kampen om førstepladsen.