Mit liv som træner i den nye klub NFC!

24. september 2013 kl. 12:28
En historie af Ole Nielsen

Jeg har været træner i 40 år, både indenfor håndbold og fodbold. Her på Lolland Falster har jeg været fodboldtræner i Nakskov Boldklub, Væggerløse Boldklub, B. 1921 og nu i NFC. Jeg har fungeret som Ungdomskonsulent i Væggerløse Boldklub og B. 1921/LFA Ungdom.

Jeg har været lærer i 34 år. Jeg er DBU instruktør og Ambassadør for DBU`s Holdninger & Handlinger om ?god børne- og ungdomsfodbold i Danmark?.

Jeg har de sidste 10 år været træner/konsulent i B.1921 og haft min daglige gang i B.1921. Her har jeg  arbejdet sammen med mange fortræffelige mennesker, som var med til at give mig fornyet energi , når udfordringer syntes næsten uovervindelige.

Jeg kendte ikke så meget til B. 1901 ? men det kom jeg til, da vores datter Tine valgte at spille i B.1901. Det gjorde hun på trods af, at hendes far var træner i B. 1921 og hendes store bror Troels havde valgt spille i B. 1921.

Begge vores børn har haft nogle fantastiske år i henholdsvis B. 1901 og B. 1921.

 


 

 

Igennem disse år lærte jeg at kende nogle søde og rare klubledere, trænere og forældre fra begge klubber. Og jeg var ikke i tvivl, da man første gang havde ?på banen? at slå de to klubber sammen.

Jeg kunne se, at vi nu havde muligheden for at samle alle ?de gode ting? og erfaringer fra de to ?gamle klubber? og tage dem med over i den helt nye moderne klub: NFC. Muligheden for at kunne bygge en helt ny klub op med den viden, vi har i dag om: Hvordan vi på sigt skaber de bedste sportslige resultater på alle niveauer, både fodboldfagligt og socialt; men lige så vigtigt, at vi fastholder vore unge mennesker i teenageårene, så de vedbliver med at spille fodbold, når de når senioralderen.

NFC har nu eksisteret i 3 måneder. Og jeg synes, at NFC er nået langt, i forhold til den tid, der har været til rådighed for sammenlægningen, sammenholdt med, at det har været frivillige ledere, der har arbejdet med denne sammenlægning.

Jeg blev bedt om at træne NFC`s yngste drenge, U-5/U-6 af NFC`s ledelse.

Det har været en fantastisk oplevelse. Vi har trænet i NFC, Nord. Hvor jeg kun har mødt gode og venlige trænerkolleger, ledere og medhjælpere.

Hos U-5, drenge deltager alle forældrene i træningen af deres børn. Det skaber den fornødne tryghed hos børnene og giver os trænere større mulighed for at lære børnene ?at gå til fodbold?. Hvert enkelt barn er unikt. Det fortjener, at vi har øje for hvert enkelt barns personlighed og potentialer. Og der skal være ?plads til alle, både børn og forældre?.

Forældrene er meget aktive både til træning, og når vi er til stævner. U-5, drengene træner jeg sammen med Parviz. Parviz træner også U-19, drenge, men holder meget af at træne de yngste spillere. U-5 drengene træner fra kl. 16.45 til 17.30 hver onsdag.

U-6, drengene træner lige efter kl. 17.30 til 18.30. Også her oplever jeg en meget stor og fin forældreopbakning til træning og til stævner. Jeg træner drengene sammen med Danny Skaaning, som er en god fyr at arbejde sammen med. Ud over det, har vi nogle ?fodboldforældre?, som er gode til at være kampledere/udskiftningsledere, når vi er ude til stævner. Endvidere er disse ?fodboldforældre? også villige til at lave stationstræning sammen med os trænere. Det giver os trænere mulighed for at lave den ?rigtige træning? og gå ind og vejlede børnene i selve stationstræningen.

Så min pointe er, med den lille historie: At jeg stortrives på banerne blandt alle disse små spillere og deres hjælpsomme forældre. Derudover er det rigtigt rart at skulle arbejde sammen med en række helt nye mennesker på træner- og lederniveau i den nye klub NFC.

Jeg vedhæfter en række billeder af vore U-6, drenge til stævner!

Billederne taler for sig selv ? og bekræfter, hvad jeg har skrevet ovenover om det ?at være træner for de yngste drenge?.

Med sportslig hilsen,

Ole Nielsen,

U-5/U-6 træner i NFC.

 

 

 

NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk