Nykøbing-talent træder ind i Brøndby Masterclass

Det er med stor glæde og en god portion stolthed, at vi/NFC i dag har kunnet læse at NFC spiller Magnus Warming træder ind i Brøndby Masterclass.
For små to år siden startede Magnus Warming et prøveforløb i Brøndby IF. Det stod hurtigt klart at der var ”kærlighed” fra Brøndby IF til Magnus Warming. ”Kærligheden” fra Magnus Warming og Brøndby IF var gengældt. Magnus startede for lidt over et år siden et aftalt træningsforløb i Brøndby IF. Træningsforløbet er nøje blevet aftalt mellem Brøndby IF, NFC, Magnus, Magnus forældre og vores egen U15 træner. Der har igennem hele forløbet været tale om et dybt professionelt håndtering fra Brøndby IF side. På et tidspunkt (Vinterhalvåret 2015) var ”kærligheden” fra Brøndby IF så massiv at Brøndby IF gerne så Magnus straks. Et møde med den sportslige ledelse fra Brøndby IF, Nykøbing FC, Magnus og Magnus' forældre fik ”strikket” det næste halvår sammen, således at Magnus kunne afslutte sæsonen på NFC`s U15 og U17 hold mens han trænede i BIF og NFC.
Brøndby skriver:
- ”Magnus er en udpræget kantspiller, som har store offensive kvaliteter. Han er utrolig hurtig både med og uden bold, han er dygtig én-mod-én og afslutter udmærket.”
Nykøbing FC er enig med Brøndby IF i deres beskrivelse af Magnus Warming. Brøndby IF ”glemmer” dog en ting som NFC værdsætter utroligt højt. Magnus Warming er ud over det nævnte, en god dreng og ikke mindst en god og loyal kammerat.
Foråret har været en stor personlig succes for Magnus Warming. Kulminerende med udtagelse til DBU´s U15 talenttræf I Vildbjerg i denne mdr.
Til sidst skal der lyde et kæmpe held og lykke i Brøndby IF. Husk - NFC vil altid følge dig og med stor stolhed kunne sige han er en af vore. Skulle du engang komme retur vil der altid være en blå og rødstribet trøje til dig.