Menu

Talentholdene var i kamp og U17 talent slog til igen

image
21. marts 2018 kl. 09:21
Desværre var der nederlag til U14, og de øvrige hold kom ikke i kamp

U/17 Drenge Divisionen

Slagelse B&I - Nykøbing FC 2-3 (1-1)

Mål. 1-0 (18. min.). 1-1 (39. min.) Frederik Langkilde. 1-2 (49. min.). Oliver Grundahl. 1-3 (55. min.) Viktor Stryger. 2-3 (69. min.) (straffespark).

Cheftræner Brian Rasmussens mandskab har lagt stærkt ud med to flotte udesejre, og trods vanskelige betingelser med sne,blæst og kulde var sejren fortjent i Slagelse, der ellers tog føringen. Frederik Langkilde udlignede med et lob efter oplæg fra Nikolaj Bonde, der har deltaget i seniortræningen hos Jens Olsen. Efter pausen gik NFC i front, da Oliver Grundahl slog til med et kanonskud efter en standardsituation. Det blev endnu mere positivt, da Viktor Stryger bragte gæsterne på vinderkurs med målet til 3-1. Kort før tid reudcerede sjællændene på et straffespark. Keeper Jeppe Rasmussen var i hopla hos NFC sammen med Nichlas Christensen og Viktor Stryger, men alle leverede en godkendt indsats, der belønnede med en perfekt start på 2018.

U/14 Drenge Øst 2

Fremad Valby - Nykøbing FC 3-2 (1-0)

Mål. 1-0 (19. min.). 2-0 (43. min.). 2-1 (52. min.9 Anders Elo Pedersen (straffespark). 2-2 (60. min.) Julius Jensen. 3-2 (69. min.).

Københavnerne var meget effektive i en jævnbyrdig kamp, hvor Valby-mandskabet scorede tre gange på fire chancer. NFC var bagud 2-0, men kom igen, da Anders Elo Pedersen udnyttede et straffespark begået mod Nicholas Schnack. Julius Jensen udlignede til 2-2, og NFC havde overtaget, men i stedet scorede Fremad Valby sejrsmålet i slutfasen. Lucas Hermansen, Nicholas Schnack, Anders Elo Pedersen og Gustav Skouboe var bedst hos NFC.

U/13 Drenge Øst 1

KFUM, Roskilde - NFC blev udsat.

NFC-erne nåede ikke længere end til Nr. Alslev, hvor de fik besked på at vende om, da matorvejen var spærret.

U15 Drenge Øst 1

HUI/BSV - Nykøbing FC blev udsat.

Et par af bilerne var nået til Tappernøje, da tre måtte vende om ved Farø-broen efter et trafikuheld.

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk