U15 på træningstur til Rostock

U15 drengene var sidste weekend i februar på et besøg i venskabsklubben i Rostock. Turen var tænkt som opstart inden turneringen starter og havde til formål at fokusere på det mentale og taktiske aspekt af fodbolden.
Der blev lavet både gruppearbejde som individuelle øvelser omkring emnerne. Vi spillede kamp mod nogle større årgange samt vi var inde og se en Bundesliga kamp mellem hjemmeholdet FC Hansa Rostock og Magdeburg. Det var et intens opgør og sjovt at opleve den noget anderledes mentalitet til fodbold som Tyskland har kontra Danmark.