U17 diviionsholdet fik uafgjort i Holbæk

U/19 Drenge Øst 1
BSV/FC Holte - Nykøbing FC 5-4 (1-2)
Mål: 1-0 (2. min.). 1-1 (28. min.) Christian Von Würden. 1-2 (31. min.) Mads Schöndorff. 2-2 (48. min.). 3-2 (55. min.). 4-2 (63. min.). 5-2 (66. min.). 5-3 (83. min.) Emil Knüppel. 5-4 (90. min.). Alhaji K. Faye.
Efter fire sejre i træk knækkede filmen for NFC, der var stærkt svækket af seks afbud på grund af studierejse. Sjællænderne ville ikke medvirke til flytning af kampen, og det kostede førstepladsen til Slagelse B&I. NFC kom godt fra start med scoringer til 1-1 og 2-1 efter en lynscoring fra hjemmeholdet. Herefter var sjællænderne i målhumør og scorede fire gange, inden NFC til slut fik reduceret to gange. Hos NFC var Emil Knüppel og Christian Von Würden bedst, men ærgerligt for falstringerne, at BSV/FC Holte ikke ville flytte kampen.
U/17 Drenge Divisionen
Holbæk B&I - Nykøbing FC 2-2 (0-1)
Mål: 0-1 (38. min.). Benjamin Lauridsen. 1-1 (68. min.). 1-2 (74. min.) Benjamin Lauridsen. 2-2 (76. min.).
NFC havde en mindre overvægt i spil og chancer, men til slut pressede sjællænderne godt på og fik udlignet. NFC kom foran ved Benjamin Lauridsen efter oplæg fra Simon Schultz, og den høje angriber øgede også til 2-1 for NFC i samarbejde med Markus Frimann Edvardsen. Anton Svensson og Benjamin Lauridsen var bedst hos NFC, der får en masse erfaring i en stærk række.
U/15 Drenge Øst 1
HB Køge - Nykøbing FC 3-0 (0-0)
Mål: 1-0 (48. min.). 2-0 (55. min.). 3-0 (68. min.) (straffespark).
NFC slog ikke til i tide, og så løb sjællænderne med alle tre point. Ved 0-0 havde Allan Chebli, Milas Schwensen og Lucas Nyman Engelmand alle chancen for at bringe NFC i front, men det hele løb ud i sandet. I stedet udnyttede HB Køge en stor forsvarsfejl, og siden blev det til yderligere to pletskud. Hos NFC var der plusser til Markus Midtgaard og Mohamed Osman Mohamed, men NFC tabte et "lille" topopgør.
U/14 Drenge Øst 2
Nykøbing FC - Lyngby Boldklub 2 0-1 (0-0)
Mål: 0-1 (46. min.).
Efter et par storsejre er NFC gået i stå og tabte for anden gang i træk. Før pausen var NFC dominerende, men det lykkedes ikke at passere gæsternes keeper, og så gik det galt, da et langskud gik i nettet uden chance for keeper Gustav Skouboe. Det var reelt gæsternes eneste chance efter pausen, men den blev udnyttet. Hos NFC var Lucas Kocemba og Kalle Bjerregaard bedst.