Menu

Nykøbing FC søger dygtige og ambitiøse trænere til vores kommende U14 pigehold!

image
Ravnen
10. maj 2022 kl. 21:17
Vil du være en del af Nykøbing FC’s ambitiøse planer for pige fodbold i fremtiden, og udvikle vores talentfulde spillere?

Er det i 2022 du skal sparke din trænerkarriere i gang? Og har du lyst til at være med omkring et seriøst setup, hvor ambitionen er at have et hold med omkring Liga-rækkerne.

Nykøbing FC søger lige nu trænere til vores kommende U14 liga 2 pigehold efter sommeren. Vi ønsker fortsat at levere kvalitetstræning til vores dygtige piger. Derfor søger vi nu ambitiøse trænere som gennem en anerkendende pædagogisk tilgang og fodboldfaglig nysgerrighed kan være med til at udvikle vores stærke miljø.

Vi tilbyder følgende:

  • Ansvar og indflydelse på den sportslige udvikling i samarbejde med en engageret træner- og ledergruppe
  • Uddannelse og dygtiggørelse via DBU´s uddannelsessystem
  • En homogen årgang med et godt samarbejde både blandt piger og forældre
  • Sparring med øvrige trænere og supervisionsforløb med vores Head of Coaching
  • Gode træningsforhold og faciliteter bl.a. træningsanlæg med kunstgræsbaner
  • Omkostningsgodtgørelse og løn efter nærmere aftale

Vi forventer af dig, at du er:

  • Udadvendt og imødekommende
  • Anerkendende i din tilgang til pigerne
  • Begejstret for fodbold og brænder for at udvikle hele mennesker
  • I stand til at lave en inspirerende træning
  • I stand til at prioritere langsigtet udvikling over kortsigtet resultat fodbold
  • Interesseret i at arbejde sammen med ungdomstrænerne for at fastholde de unge spillere

Er du interesseret?

Du er velkommen til at kontakte vores head of coaching for pigeungdom Michael Pedersen på telefon 3055 1101, hvis du har spørgsmål.

Ellers skriv til os på webmaster@nykobingfc.dk, så kontakter vi dig snarest muligt.

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk