Fodbold Fitness
Fodbold Fitness er motionsfodbold, når det passer dig, på mindre baner og altid med bold. Fodbold Fitness er sundt, sjovt og socialt.
Fodbold scorer højt på alle parametre som en sund motionsform.
Kondition, muskelopbygning, vægt og fedtprocent.
Fodbold Fitness er et træningstilbud til alle voksne mænd og kvinder, der ønsker en træningsform, der er både effektiv og social. Konceptet er enkelt og forsøger at tage det bedste fra to verdener ved at kombinere Danmarks mest populære boldspil med fitness-sportens fleksibilitet.
Der spilles udendørs, på mindre baner og med hele kroppen i gang.
Der er ikke nødvendigvis nogen træner, og holdet er ikke tilmeldt en turnering. Det gør træningen mere fleksibel, og giver dig mulighed for at træne så ofte – eller sjældent – du ønsker.