NFC laver aftale med trænere vedr. serie 1
Det kommende trænerteam for NFC's serie 1. Fra venstre Nicki Thuge og Mathias Lorentsen
Nykøbing FC er glade for at kunne meddele, at vi har lavet en aftale med Mathias Lorentzen og Nicki Thuge for den kommende sæson vedr. NFC's serie 1 mandskab.
Mathias Lorentzen har med sine 30 år prøvet en del som spiller, hvor han har huseret på NFC's LF-serie og været med i SJS truppen. Derudover har han spillet i Systofte, Copenfalster og Skjold. Nicki er en ung spiller på 20 år, som har spillet i NFC og Tingsted, og som nu ønskede at prøve trænergerningen. De begge bliver spillende trænere.
Holdet som til denne sæson rykkede op i serie 1 vil derfor have hele 2 trænere på sidelinjen, og trods udfordringen med at spille i en højere række, så er de begge positive for den udfordring:
- Det er klart at først skal vi lige finde vores ben at stå på, både som trænere, men også som hold. Men vi har været i kontakt med en del spillere, og haft nogle gode snakke med LF-serie trænerne, så vi er optimistiske, lyder det samstemmende fra de 2 trænere.
Målet for den kommende sæson er at få konsolideret sig i serie 1.
Der er tale om en 1-årige aftale med mulighed for at forlænge, hvis begge parter ønsker dette.