Menu

Om NFC

undefined

I Nykøbing FC kan du spille fodbold hele livet. Vi har hold i alle rækker - fra poder til veteran. Og vi har både pige/dame og drenge/herre fodbold. Så hele familien kan spille fodbold i Nykøbing FC.

Nykøbing FC også kaldet NFC er en fusion imellem B.1901 og B.1921, som drives af frivillig arbejdskraft. Foreningen er medlem af DBU.

NFC anser fusionen som et positivt initiativ til at kunne højne fodbold niveauet i Guldborgsund kommune. Dette er til gavn for både elite- samt breddespillere og vil kunne fastholde spillere og rekruttere trænere og ledere til klubben.

Den typiske træningstid i klubben ligger mandag, tirsdag, onsdag og torsdag mellem 16:00 og 20:00.
Alle er velkomne – fra den nyudklækkede motionist, den ambitiøse trænende, de dedikerede eller dig som har drømmen om en skønne dag være blandt de bedste fodboldspillere i landet.

Nykøbing FC blev stiftet den 1. juli 2013 ved en sammenslutning af fodboldklubberne B.1901 (stiftet den 8. november 1901) og B.1921 (stiftet den 13. maj 1921). Baggrunden for sammenslutningen skal findes i, at man gerne ville styrke ungdomsarbejdet og kunne højne fodbold niveauet i Guldborgsund kommune. Samtidige mente man, at det ville styrke seniorholdene og at man derved ville kunne bevare divisionsstatus.

Nykøbing FC er i dag en relativ stor fodboldklub med næsten 1.000 medlemmer, hvori der er en stor  og velfungerende ungdomsafdeling. Nykøbing FC Aps er selskabet bag 2. divisionsholdet og talentholdene. Klubbens overordnet ledelse udgøres af bestyrelsen, som er valgt på klubbens ordinære generalforsamling i 1. kvartal. Bestyrelsen, der konstituere sig selv, bortset fra Formanden som vælges på generalforsamlingen, udstikker retningslinjerne for de øvrige beslutningstagere i klubben.

Nykøbing FC nyder moralsk, praktisk og økonomisk opbakning fra støtteforeningerne NFC's Venner og Forældreforeningen, som vi håber I vil bakke op om.

I menuen foroven under "Medlemskab" kan du finde kontingentsatser og hvordan du kan melde dig ind.

Klik dig rundt og se på mulighederne.

NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk