Menu

24 timers reglen

I NFC børne- og ungdomsfodbold (U4 -U15) bruger vi et begreb, vi kalder ”24 timers reglen”. Den indebærer, at vi/I IKKE vil modtage henvendelser hverken personligt, på mail eller telefon før 24 timer efter en given episode er foregået. Det kunne eksempelvis være en henvendelse om holdudtagelse, inddelingen i grupper til træning og kampe, en dårlig træning og lignende emner.

For os handler det om tid og kvalitet.

  • Tid i forhold til at vi i løbet af et år modtager mange henvendelser, som kunne være undgået, hvis de ikke var foretaget, mens man var i ”det røde felt”. Hver enkelt henvendelse tager tid. Den tid går fra pigernes/drengenes træningsplanlægning og forringer dermed kvaliteten af træningen.
  • Kvalitet handler om, at vi oplever, at henvendelser, der sker senere end 24 timer efter episoden, ofte bliver mere konstruktive og dermed fører til en fornuftig dialog.
  • Kvalitet handler også om, at man på 24 timer kan nå at reflektere over, om den henvendelse man har tænkt sig at gennemføre, er relevant for begge parter.

Vi vil fortsat tage konstruktivt imod alle henvendelser, der handler om relevante emner, som udvikler og kvalitetssikrer vores børne- og ungdomstræning inden for de ressourcer, vi har til rådighed.

NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk