Menu

Nykøbing FC skal fastholde ungdommen i fodbold

image
19. april 2017 kl. 21:19

NFC sætter fokus på det sociale aspekt blandt de lokale unge i 14-15 års alderen og ønsker at fastholde dem i forhold til fodbold. Det skal blandt andet en udlandstur i efterårsferien med støtte fra DBU's Ungdomsfond hjælpe med.

Klubber fra hele landet modtager hver 10.000 fra DBU's ungdomsfond til en aktivitetsområde skal fastholde ungdomsspillere. NFC er udvalgt ud af et skarpt ansøgerfelt, hvor specielt en tendens gør sig gældende i årets ansøgere.

"Årets ansøgere har som vanligt været meget fokuserende omkring udlandstur og stævner hvor klubbens unge bliver rystet rigtig godt sammen. Vi ser fra tidligere år, at et stærkt fællesskab er svært at forlade som ungdomsspiller." fortæller Anne Porskær, fondansvarlig for DBU's ungdomsfond.

NFC er en klub der samler spillere fra flere områder på Lolland Falster. U14 årgangen er ingen undtagelse og de er ligeledes en del af et spillerudviklingsprojekt i samarbejde med DBU-LF hvor spillere fra landsdelens klubber samles på et talenthold.

En udlandstur i efterårsferien samt andre sociale tiltag, skulle gerne få hver enkelt til at føle sig som en del af fællesskabet og dermed få nogle sociale og lærerige oplevelser med hjem i bagagen slutter NFC’s T+Træner og cheftræner Lars Kok

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk