Menu

Nykøbing FC søger dygtige og ambitiøse trænere til vores kommende U16 Piger sæson 2024/2025

image
Ravnen
30. marts 2024 kl. 10:12
Vil du være en del af Nykøbing FC’s ambitiøse planer for pige fodbold i fremtiden, og udvikle vores talentfulde spillere?

Pige-/kvindefodbolden er i rivende udvikling i Nykøbing FC. Vi er nu mere end 200 piger/kvinder.

Nykøbing FC søger cheftræner til vores kommende U16 Piger sæson 2024/25. Vi ønsker fortsat at levere kvalitetstræning til vores dygtige piger. Derfor søger vi nu ambitiøs cheftræner, som gennem en anerkendende pædagogisk tilgang og fodboldfaglig nysgerrighed og kunne, kan være med til at udvikle vores stærke miljø.

Cheftræneren vil sammen med den øvrige trænergruppe i afdelingen stå for det daglige arbejde. Der er tre hovedelementer i opgaven

  • Det overordnede ansvar i gruppen
  • Både bredde- og talentudvikling
  • En fjerde træningsdag, hvor talentudvikling kan plejes yderligere - både egne spillere og fra samarbejdsklubber

I foråret 2024 spiller pigerne i U16 Piger Øst 1.

Vi tilbyder følgende:

  • Ansvar og indflydelse på den sportslige udvikling i samarbejde med en engageret træner- og ledergruppe
  • Uddannelse og dygtiggørelse via DBU´s uddannelsessystem
  • En homogen årgang med et godt samarbejde både blandt piger og forældre
  • Sparring med øvrige trænere og supervisionsforløb med vores Head of Coaching
  • Gode træningsforhold og faciliteter bl.a. træningsanlæg med kunstgræsbaner
  • Omkostningsgodtgørelse og løn efter nærmere aftale

Vi forventer af dig, at du er:

  • Udadvendt og imødekommende
  • Anerkendende i din tilgang til pigerne
  • Begejstret for fodbold og brænder for at udvikle hele mennesker
  • I stand til at lave en inspirerende træning
  • I stand til at prioritere langsigtet udvikling over kortsigtet resultat fodbold og kan se sig selv som en del af en større sammenhæng.
  • Interesseret i at arbejde sammen med øvrige trænere for at fastholde de unge spillere
  • Ambitiøs træner som gennem en anerkendende pædagogisk tilgang og fodboldfaglig nysgerrighed kan være med til at udvikle vores stærke miljø.
  • Indstillet på at arbejde med de sportslige målsætninger, der er for årgangen

Du er velkommen til at kontakte vores head of coaching for pigeungdom Michael Pedersen på telefon 3055 1101, hvis du har spørgsmål.

Ellers skriv til os på webmaster@nykobingfc.dk  - så kontakter vi dig snarest muligt.

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk